Annonce
Fyn

Red Barnet mangler indsamlere i Middelfart

Red Barnet samler ind søndag den 6. september. Foto: Red Barnet
Annonce

Middelfart: Søndag den 6. september samler Red Barnet ind til at hjælpe de børn, der er allerhårdest ramt af coronapandemien, men der mangler indsamlere i Middelfart.

Pengene fra landsindsamlingen går til Red Barnets arbejde. Ude i verden er det blandt andet til medicin, mad og skolegang til udsatte børn i krigsramte og fattige lande og til nødhjælp til børn i lande som for eksempel Libanon, hvor corona lige nu kun er én ud af flere katastrofer. Herhjemme i Danmark bruges pengene blandt andet på aktiviteter for børn, der er uden for fællesskabet.

Annonce

Indsamlingen bliver kontantløs

Årets indsamlere skal kun tage imod donationer via Mobilepay og sms. Hvis lysten til at hjælpe er der, men kalenderen ikke tillader en tur rundt i kvarteret, kan man også støtte Red Barnets arbejde ved at lave sin egen personlige indsamling på www.indsamler.redbarnet.dk. Her kan hver indsamler oprette sin egen digitale indsamlingsbøsse og dele den med venner, kollegaer og familie på e-mail og sociale medier.

Man kan tilmelde sig indsamlingen på tilmeld.redbarnet.dk.

Det tager cirka tre timer at samle ind, og hver indsamler bidrager typisk med cirka 1000 kroner. Du kan samle ind, når det passer dig den 6. september 2020 i tidsrummet mellem klokken 10 og 18. Man vælger selv sin rute.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Gratis madordning i børnehaverne og to millioner til løft i ældreplejen: Nu er Ærøs budget på plads

Annonce