Annonce
Langeland

Rebellen vil have tænder på dagsordenen

- Hvorfor er der ingen, der snakker om de udsatte i valgdebatten, spørger Ole "Rebellen" Sørensen. Nu sparker han selv gang i debatten med et arrangement i samarbejde med Udsatterådet og Fyns Amts Avis. Foto: Kim Rune.
Ole Sørensen - også kendt som Rebellen fra langeland - inviterer sammen med Udsatterådet og Fyns Amts Avis til valgdebat om udsattes menneskers vilkår. Mindst seks partier deltager.

RUDKØBING: Har man pæne tænder, kan man smile til verden og spise den gode mad. Sidder der rådne pløkker i gummerne, kan man være sikker på at blive afvist af arbejdsgivere. Derfor vil en oplagt og effektiv hjælp til udsatte mennesker være gratis tandpleje, mener leder af socialpsykiatrien i Langeland Kommune, Ole Sørensen, af mange bedst kendt som "Rebellen fra Langeland".

- Så jeg vil have tænder på finansloven, erklærer han.

Ole Sørensen tager emnet op ved en lille valgdebat udenfor værestedet "Ølkassen" på Engdraget i Rudkøbing. Det sker klokken 16.00 den 31. maj, hvor der er Open by night i byen.

Her vil han stille sig op på en ølkasse og tale de udsattes sag. Han vil også uddele tandbørster og t-shirts til de udsatte, og han har også hunde- og kattemad med til dem.

- Ofte lader være med at købe mad til sig selv for at få råd til dyrenes mad, fortæller Ole Sørensen.

Når "Rebellen" har talt, vil Fyns Amts Avis' nyhedsredaktør, Hans-Henrik Dyssel, tage rollen som ordstyrer i en debat mellem politikerne. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Venstre og DF har lovet at komme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Kropumulige vilkår for fiskerierhverv

Vi skal passe på livet i havene. Således skal vi også passe på torskebestanden i Østersøen, og derfor giver det også al mulig mening, at der råbes vagt i gevær på Christiansborg og i Bruxelles, når bestanden i Østersøen er under hårdt pres. Samtidig skal vi også se på de afledte konsekvenser af de særdeles skarpe vurderinger af situationen og de muligvis deraf følgende beslutninger. For hvad sker der, når man barberer 70 procent af mængden af torsk, lyst- og fritidsfiskere må hale op af havet dagligt? Et sandsynligt gæt er, at fiskeriturismen på Langeland vil blive sendt til tælling. Når vi dertil lægger, at erhvervsfiskeriet får en tilsvarende udfordring, så står der på bundlinjen, at to erhverv på en ø som Langeland får en ordentlig kæberasler, som ikke sådan lige kan overvindes ved at ryste lidt på hovedet. Det vil gøre ondt på øen og ikke kun på de helt konkrete erhverv. Det vil også have en negativt afsmittende effekt. At fiskeriminister Mogens Jensen (S) så meddeler, at han godt kan se, at det kan rive tæppet væk under de to erhvervsgrene, er en formildende omstændighed. Det levner en smule håb for, at det ikke går helt så galt for de to erhverv, som det lige nu ser ud til. Men mere end strået af håb er der heller ikke at holde fast i. Han gør nemlig blot opmærksom på, at han er bevidst om udfordringer, men heller ikke mere. Der er ingen løfter om at finde løsninger, der er mere skånsomme. Naturligvis er det nødvendigt at værne om dyrelivet. Fortsættes fiskeriet uændret kan det betyde, at der om kort tid bare ikke er noget at hale op af havet. Omvendt må det være muligt at kunne navigere uden om et udsving i kvoten i den størrelsesorden, der er tale om. I fjor blev kvoten hævet med 70 procent for erhvervstorskefiskeriet, og nu er der så lagt op til en lukning for fiskeri af torsk i årets tre første måneder. Det er på det nærmeste umuligt at tilrettelægge et erhverv med så stor usikkerhed. At subsidiere erhverv kan være en glidebane, og lidt hårdt formuleret, så må det jo være en selvstændigt erhvervsdrivendes eget ansvar at få biksen til at løbe rundt. Omvendt må det også tages med i overvejelserne, at hvis der træffes politiske beslutninger med så drastiske konsekvenser for et erhverv, så kan det være nødvendigt at kigge på mulighederne for en subsidiering, når tæppet trækkes væk under erhvervet. Alternativt skal der laves nogle planer og undersøgelser af dyrelivet, som gør det muligt undgå så drastiske ændringer med så relativt kort varsel, som det er tilfældet.

Annonce