Annonce
Sport

Real Madrid-flop vender hjem til Frankfurt på lejeaftale

Luka Jovics ophold i Real Madrid har været skuffende. Nu vender han tilbage til Frankfurt på en halvårig lejeaftale. Foto: Juan Medina/Reuters
Angriberen Luka Jovic har slet ikke slået igennem i Real Madrid, siden han skiftede i sommeren 2019.
Annonce

Den serbiske angriber Luka Jovic vender for en stund tilbage til bundesligaklubben Eintracht Frankfurt.

23-årige Jovic bliver således lejet ud fra Real Madrid til sin gamle klub for resten af sæsonen. Det oplyser Frankfurt torsdag på sin hjemmeside.

Jovic skiftede i sommeren 2019 til den spanske storklub, men opholdet i Madrid har på ingen måde været en succes. Efter halvandet år står han således blot noteret for to scoringer i 32 kampe.

Forinden havde han ellers imponeret i Frankfurt, hvor han scorede 36 mål i 75 kampe. Han spillede i klubben fra sommeren 2017 og to år frem.

I den indeværende sæson i La Liga er det blevet til fire kampe for Jovic. Han har dog slet ikke været i aktion siden 8. november.

Real Madrid ligger nummer to i den bedste spanske fodboldrække med fire point færre end førerholdet, lokalrivalerne fra Atlético Madrid.

Som sædvanlig er det den franske angriber Karim Benzema, der har stået for størstedelen af Real Madrids mål. Han har lavet otte ligamål indtil videre.

Frankfurt ligger nummer ni i den tyske Bundesliga.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Dorthe Ullemose om Johan Emils exit: - Jeg er ked af, at han forlader partiet, og jeg ønsker ham held og lykke med hans liste

Svendborg

Johan Emil Rasmussen forlader DF: - Der er et meget forskelligt syn på god og social acceptabel adfærd i byrådsgruppen

Annonce