Annonce
Svendborg

Razzia: Stor politiaktion med magert udbytte

Politiet foretog i november en razzia i et hus på Møllevænget i Svendborg.Politi. Foto: Linea Andersen
En person blev sigtet for besiddelse af en mindre portion narko til eget forbrug, da politiet meget grundigt gennemsøgte en ejendom på Møllevænget i Svendborg for et par uger siden.
Annonce

Svendborg: Det er stadig uvist præcis, hvad det store opbud af politifolk og narkohunde, som gennemsøgte to ejendomme på Møllevænget i Svendborg forrige torsdag, ledte efter.

Men det var ikke det store, de fandt.

- Der blev fundet en lille mængde af amfetamin - under et gram - plus lidt hash og nogle piller. Det blev vurderet til eget forbrug, og den sigtede person erkendte med det samme, at det var hans, fortæller leder af afdelingen for organiseret kriminalitet Ulrik Lorenzen, Fyns Politi.

- Den sigtede blev løsladt på stedet og modtog en bøde.

Ulrik Lorenzen anser dermed den sag for afsluttet.

Hvad der i første omgang førte til den grundige razzia, hvor seks-syv biler - både patruljevogne og civile politibiler - indtog Møllevænget, har han ingen kommentarer til.

Heller ikke, om det udelukkende var narko, man søgte efter, eller der også var andre formål med aktionen.

Aktionen fandt sted den 21. november om eftermiddagen på Møllevænget, der er en lille blind vej ved Christiansmøllen i Svendborg.

Både huset, en campingvogn og et udhus blev endevendt af de mange politifolk, og beboerne blev afhørt. Vagtchefen hos Fyns Politi oplyste dengang, at man var i gang med en "igangværende efterforskning", som man - heller ikke på det tidspunkt - kunne oplyse yderligere om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce