Annonce
Indland

Radio Loud får hård kritik af anmeldere for debut

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Anstrengende og uprøvede værter og komisk dårlig satire er nogle af kritikpunkterne af den nye dab-kanal.

Den nye dab-kanal Radio Loud, der vandt dab-udbuddet over den nu nedlukkede kanal Radio24syv, får kritik for sin debut.

Hos avisen Berlingske tildeler den 25-årige anmelder Mads Bager Ganderup radiokanalens spæde timer to stjerner.

- Radio Loud lyder som en halvlunken udgave af en hvilken som helst anden morgenflade, skriver han.

Berlingskes Mads Bager Ganderup håber, at radiokanalen, der har unge som målgruppe, vil fokusere på indhold om, hvordan det er at være ung.

- Mit håb er, at radioen skruer ned for værternes anstrengte humor og til tider tåkrummende småsnak og i stedet giver plads til flere indslag om, hvordan det er at være ung, anderledes og måske endda skrøbelig, skriver han.

Dagbladet Information giver også hård kritik. Informations anmelder Rasmus Elmelund medgiver dog, at Radio Loud kommer fint fra start sammenlignet med Radio24syvs begyndelse.

- Generelt er radioen fyldt med lavpunkter. Komisk dårlig satire. Nyhedsoplæsere, der lyder som maskiner og siger "og-så" i stedet for "osse".

- Uprøvede værter, der udtaler stednavne forkert, kløjes i ord som "psykiatri" og uhæmmet bander over det. Jingler, der afbryder kilder, og musik, der går i gang i stedet for indslag, skriver han.

- Efter at jeg også har lyttet til både Radio4's første sendedag sidste år og Radio24syvs for otte år siden – som begge var himmelråbende dårlige – synes jeg faktisk, at Radio Loud kommer fint fra start.

Hos Ekstra Bladet giver den tidligere Radio24syv-medarbejder René Fredensborg Radio Louds begyndelse to stjerner.

Særligt satiredelen får hug fra René Fredensborg.

- Den bebudede satire, som Kulturministeriets regnedrenge pointmæssigt forudså ville give baghjul til prisbelønnede Kirsten Birgit og co., foldede sig ud i form af et stegetermometer oppe i røven på en angiveligt coronaramt spasmager.

- Jeg havde det sjovere til min bedstefars begravelse end til denne metaagtige sketch, skriver han.

/ritzau/

Annonce
Svendborg For abonnenter

Reaktioner på ny multiarena i Svendborg: Stor begejstring, men politiker er skeptisk

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Efter kraftig opfordring fra politiet: Ny parkeringsplan kan sende p-vagter tilbage på gaden

Svendborg For abonnenter

Sydfynsk vingård solgt efter tre dage på markedet: - Det er ikke helt normalt, at en ejendom bliver solgt så hurtigt i den prisklasse

Svendborg

To mænd dømt og udvist af landet for tyveri af spiritus: SuperBrugsen i Skårup oplever flere, der snupper de dyre flasker

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Intet er sket med faldefærdig bygning, selvom deadline blev overskredet for en måned siden: - Skal vi komme til skade eller miste livet, før nogen gør noget?

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Ærø

Mek Peks far og søn projekt er efter ti år endelig lykkes

Sport For abonnenter

Svendborg-Oure FA er i 3. division - nu falder afgørelserne i Danmarksserien

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Svendborg

Mads og Signe vågnede til lyden af knust glas midt om natten: - Pludselig stod der en fremmed mand i naboens have

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Sport For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Multiarena i Svendborg kan sikre, at vi ikke længere skal være underdogs

Livsstil For abonnenter

Michael Ahlefeldt laver kunst i neon: - Jeg blotter mig med det her

Faaborg-Midtfyn

Endnu en investering er på vej: Steensgaard vil gerne købe mere jord

Annonce