Annonce
Danmark

Radikale og Venstre efterlyser ny EU-kurs fra regeringen

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Østergaard kan ikke redegøre for regeringens europapolitik. Ellemann-Jensen er ligeledes kritisk.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bør prioritere sin EU-politik bedre end hidtil.

Det mener både støttepartiet De Radikale og oppositionspartiet Venstre. Det skriver Berlingske.

Meldingen kommer forud for tirsdagens europakonference i København arrangeret af Tænketanken Europa.

- Jeg er ikke i stand til at redegøre for, hvad regeringens europapolitik er, siger De Radikales leder, Morten Østergaard, til Berlingske.

- Vi har en regering, som mest af alt bruger sin tid på at sætte en kæp i hjulet på alt fra budgettet til nye udvidelsesforhandlinger mod øst. Det er en uambitiøs europapolitik, som ikke tjener Danmarks interesser, siger Østergard til Ritzau.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er bekymret for Danmarks stemme i Europa.

- Det forum, hvor vores lille lands stemme kan blive hørt højt, er under pres, og det må og skal være førsteprioriteten for enhver dansk regering, at vi har et stærkt EU.

- For har vi ikke det, er der ikke nogen, der hører, hvad vi siger. Det er dér, jeg bliver bekymret, for jeg er ikke sikker på, at man hos regeringen deler den forståelse, siger Ellemann-Jensen til Berlingske.

Både De Radikale og Venstre kritiserer eksempelvis regeringens tilgang til forhandlinger om de kommende års EU-budget. Regeringen lægger op til, at rabatten på én milliard bibeholdes.

Men rabatten bør ikke være afgørende for Danmark i det store billede. Det mener kritikkerne i hvert fald.

Både Østergaard og Ellemann-Jensen ser desuden gerne det danske forsvarsforbehold afskaffet.

Ifølge politisk kommentator Noa Redington er EU-politik ikke det vigtigste for Mette Frederiksen.

- Efter hun er blevet statsminister, har Europa helt åbenlyst hverken været hendes første,- anden- eller tredjeprioritet, siger han til Ritzau.

- Hun har haft en tendens til at holde det europæiske samarbejde ud i strakt arm. Som for at understrege over for danskerne, at det med Europa er vigtigt, men så er det altså heller ikke vigtigere, siger han.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, siger til Berlingske, at der ikke er lagt op til en afstemning om EU-forbehold i denne valgperiode.

Han afviser desuden De Radikales ønske om en ny europaaftale inden sommerferien.

I det såkaldte forståelsespapir mellem partierne i rød blok, hvilket gjorde Mette Frederiksen til statsminister for en S-regering, står der, at de aktuelle EU-spørgsmål skal "afklares i forbindelse med en ny europapolitisk aftale".

- Derfor forventer jeg selvfølgelig, at Mette Frederiksen lever op til det, siger Østergaard.

Både Mette Frederiksen og Ellemann-Jensen skal holde tale på tirsdagens konference.

/ritzau/

Annonce
Læs interviewet på Berlingskes hjemmeside
Se forståelsespapiret her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Ærø For abonnenter

HF & VUC på Ærø ramt af besparelser: Lærere sat 25 procent ned i tid og løn

Annonce