Annonce
Svendborg

Radikal spids modererer opsigtsvækkende bemærkning: Vil ikke skære i tilskud til ny teaterbygning - lige nu

Hanne Ringgaard Møller vil, som det ser ud nu, ikke skære i tilskuddet til en ny teaterbygning. Hun er dog villig til at tage en drøftelse af det på sigt. Foto: Hans-Henrik Dyssel.
Byrådsmedlem undrer sig over Hanne Ringgaard Møllers (R) udmelding om, at hun er klar til skære i anlægstilskud til nyt teater på havnen, og ønsker svar: Hvad mener Radikale Venstre egentligt? Selv modererer hun nu sit svar.

Svendborg: - Det kan være, at vi skal sige til teatret, at i stedet for 22,5 millioner kroner får de 18 millioner. Resten må man finde hos fonde.

Sådan lød det fra Radikale Venstres byrådsmedlem, Hanne Ringgaard Møller, da hun forleden gæstede Fyns Amts Avis' podcast, 'Spidskandidaterne'.

Her blev hun spurgt ind til, hvordan hun ville finde nogle af de 30 millioner kommunale kroner, som hun i fremtiden ønsker at kanalisere over til lokalområderne, og det var i den forbindelse, hun lod bemærkningen falde.

Annonce

Og det har givet løftede øjenbryn.

For hvordan kan politikeren, som for mindre end et år siden var med til at vedtage et budgetforlig, hvori der er afsat netop 22,5 millioner kroner til en ny teaterbygning på havnen, allerede nu gå ud at sige, at hun vil skære i tilskuddet?

Det spørgsmål sidder byrådskollega Flemming Madsen (S) i hvert fald tilbage med.

- Jeg undrer mig, fordi Hanne siger ét, og Steen Tinning (Radikale Venstres andet byrådsmedlem, red.) siger noget andet. Det interessante for os at vide er, om man kan stole på et budgetforlig med De Radikale eller ikke, lyder det fra Flemming Madsen.

- Det besynderlige er, at man her otte-ni måneder efter, vi lavede et budgetforlig, snakker om, at man ikke står bag det mere. Man kan ikke gå ind på egen hånd og pille ting ud, som man gerne vil lave om på. Hvis det skal laves om på, er det alle parter, der skal gøre det, tilføjer Flemming Madsen.

Må være en 'smutter'

Også Hanne Ringgaard Møllers partifælde, Steen Tinning, var forbavset over udmeldingen, hvilket han gjorde klart på sin facebookvæg:

- Det må være en smutter i sommervarmen. Anlægstilskuddet på 22,5 mio. kr. til en ny teaterbygning på Frederiksø er en del af budgetforliget for 2021, som er mindre end ti måneder gammelt. Vi står naturligvis ved forliget og jeg kommer ikke til at stemme for en beskæring af de 22,5 mio. kr., lød det i opslaget fra Steen Tinning.

Overfor avisen uddyber han:

- Det er en del af budgetforliget, og når vi indgår sådan et, skal de andre politiske samarbejdspartnere kunne regne med, at det, vi skriver under på, mener vi. Og hvad der i den her sag er vigtigere, så skal Baggårdteatret og de andre, der arbejder for et nyt teaterhus på Frederiksø, kunne regne med den medfinansiering, kommunen stiller i udsigt. Så det er et spørgsmål om troværdighed, siger Steen Tinning.

- Jeg har ikke talt med Hanne, men sådan som jeg hører det, har det - som jeg også skriver i opslaget - været en smutter.

Annonce

Vil ikke skære nu

Hanne Ringgaard Møller står ved, at hun sagde, som hun gjorde, men vil dog gerne have lov til at moderere sin bemærkning.

For som tingene står, vil det ikke være aktuelt at skære i tilskuddet til teaterbygningen.

- Baggårdteatret er jo i fuld gang med at søge fonde, og når de skriver i deres ansøgninger, at Svendborg Kommune har bevilget 22,5 millioner kroner, så har vi jo i princippet lovet dem det, siger hun.

Hanne Ringgaard Møller pointerer, at hun bragte teatertilskuddet op som én mulighed ud af flere til, hvordan man kunne finde pengene til lokalområderne, og at det var en hurtig indskydelse fra hendes side.

Omvendt afviser hun heller ikke, at det aldrig kan komme på tale.

- Jeg er åben overfor en debat om teatermidlerne, såfremt man ikke kommer igennem med fondsansøgningerne, men lige nu er de i gang, og så må vi afvente svaret, inden vi tager stilling hertil, siger hun.

Du kan lytte til alle afsnit af Spidskandidaterne på faa.dk/spidskandidaterne eller via Nyhedskiosken.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Dybt traumatiseret og vil ikke i skole: 11-årige Jack blev jagtet med en kniv i skoletiden

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Se videoen: Ild og dynamit - Svendborgs skovstrategi skudt i gang med sprængning af træer

Svendborg For abonnenter

Ostemand genvalgt som formand for de torvehandlende: Langer kraftigt ud efter socialdemokrat i åbent brev

Langeland

Debat: Langeland er en økonomisk karklud

Fyn

Nu lukker det sidste corona-afsnit i det danske sundhedsvæsen - men det kommer nok til at åbne igen

Svendborg

Veteraner på de sydfynske veje

Ærø For abonnenter

Nu er der faldet dom i sag om spildevand på Ærø: - Jeg er sikker på, at jeg får ret i sidste ende

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Debat: Socialdemokratiet og Enhedslisten straffer de svage

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fyn

Kommunal direktør: Ulykke i naturbørnehave var et hændeligt uheld

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Faaborg-Midtfyn

Mor og datter overtager tank: Vivi stopper efter 38 år på Shell

Navne For abonnenter

Øjebæ i stuen: Skoleleder Kasper Føns elsker sin soundbox og hader at gøre tingene halvt

Svendborg

Gratis mad fra Det Grønne Køkken: Spis løs og støt Knæk Cancer

Annonce