Annonce
Fyn

Rabbits vil revanchere sig ved at sætte venskabet på pause

Lukas Vargas stod sidste sæson i spidsen for Rabbits. Mandag aften er han at finde i hallen igen, men denne gang på modstanderens bænk. Foto: Michael Bager
Svendborg Rabbits tager mandag imod Horsens IC, som dirigeres af Rabbits' tidligere træner. Aggresivt forsvar er nøglen til at vaske nederlaget mod Randers væk.
Annonce

BASKETBALL: Svendborg Rabbits byder mandag aften Horsens IC på besøg i en kamp, hvor to point kan blive vitale i det indbyrdes regnskab. Begge klubber har top fire i kikkerten, og derfor må det forventes at blive et jævnbyrdigt opgør.

- Det er et af de hold, vi føler, vi skal måle os med sammen med Randers og Næstved, siger direktør Troels Mortensen til Sport Fyn.

- Spillerne føler, at de skal revancere sig ovenpå kampen i Randers. De føler, at de var med i hele kampen, men der var to-tre dumme minutter.


Lukas er en god ven af huset, men vi sætter lige venskabet på standby

Rabbits-direktør Troels Mortensen om Horsens-træner Lukas Varga


På træningsbanen har der ifølge Troels Mortensen især været fokus på defensiven, der skal stå stærkt, hvis der skal lukkes ned for Horsens offensiv.

- Vi skal kontrollere tempoet og have styr på reboundspillet. Horsens har været dygtige til at få en del second chance points, så vi skal ikke tillade dem flere chancer end højst nødvendigt. Horsens har oså et godt hold. De har blandet sig i topstriden over de sidste år.

I sæsonens første kampe er der blevet roteret meget undervejs. Dels fordi man har ønsket at fordele kræfterne, og dels fordi man har valgt at spille en relativt energikrævende form for forsvar.

- Det hænger sammen med den måde, vi spiller forsvar på. Det er et aggressivt forsvar, hvor der bliver brugt nogle ressourcer. Det er hårdt at lave de eksplosioner fra side til side, siger direktøren, der i samme ombæring fortæller, at man allerede har fokus på næste weekends kamp mod Herlev Wolfpack, hvorfor man agter at fortsætte med den hyppige rotation.

Annonce

Ingen vennetjenester

I mandagens kamp er den tidligere Rabbits-træner Lukas Varga i spidsen for Horsens.

- Ham hilser vi pænt velkommen og giver et lille klap. Så stopper venskabet i en time og tre kvarter, og så siger vi hej igen efter kampen. Lukas er en god ven af huset, men vi sætter lige venskabet på standby, siger Troels Mortensen om den slovakiske head coach.

De nye coronaretningslinjer får ikke den store indflydelse for klubben. Rabbits har stadig tilladelse til at samle 500 i hallen, men det bliver nu påkrævet at bære mundbind under hele kampen fra på torsdag. Man opfordrer dog til at bære mundbind allerede fra i morgen, lyder det fra direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Hjemmebagt fynsk brunsviger-blues

Annonce