Annonce
Sport

Rabbits: Hårdest mulige pokalkvartfinale

Sebastian Aaris Petersen og holdkammeraterne fra Svendborg Rabbits er klar til endnu et slag mod Bakken Bears. Men i modsætning til på fotoet bliver onsdagens pokalkvartfinale spillet i Svendborg og ikke i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus, og der bliver heller ikke adgang for tilskuere. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Svendborg Rabbits tager imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena i Svendborg onsdag aften.
Annonce

BASKETBALL: Svendborg Rabbits har vundet pokalmesterskabet hele tre gange - i 2008, 2012 og senest i 2014.

Og som Troels Mortensen, direktør i Rabbits, konstaterer:

- Pokalturneringen er den korteste vej til en titel - og til succes.

Men i pokalturneringen med afgørelse i 2021 ser de sydfynske odds særdeles vanskelige ud. Onsdag aften tager Svendborg således imod dansk basketballs ubestridte konger fra Bakken Bears i kvartfinalen.

- Det var sådan, Fru Fortuna ville det med lodtrækningen denne gang, og sådan er det, siger Troels Mortensen - med tilføjelsen:

- Der er da det gode ved lodtrækningen, at kampen bliver på vores hjemmebane.

Det er en noget skræmmende kendsgerning for Rabbits, at Bakken den 5. januar i Ceres Arena i Aarhus leverede et stort resultat i Champions League og dermed fortsat lever i den fornemste, europæiske turnering.

Efter at have tabt de tre første kampe i sin gruppe vandt århusianerne således tirsdag sin anden kamp i træk. Det var stærke tyrkiske Galatasaray, der har fire tidligere NBA-spillere i truppen, som Bakken nedlagde. Eller rettere: Blæste ud af den mennesketomme arena med 96-78.

Annonce

- Vi lægger os ikke ned

Især i første halvleg gjorde hjemmeholdet ikke meget forkert. QJ Petersen sænkede den ene trepointscoring efter den anden, DeShawn Stephens dominerede under kurven og Ryan Evans reboundede. Og når der var brug for dem, kendte Darboe, Jukic, Ongwae og Diouf deres besøgelsestid, skriver Aarhus Stiftstidende.

- Men vore spillere er altid sat op, når de skal møde Bakken. Vi lægger os ikke ned på forhånd, fastslår Troels Mortensen.

Kampen vil endnu engang blive spillet uden tilskuere.

I ligaen spiller Rabbits næste kamp på søndag - ude mod Pro B-mandskabet fra Værløse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Johan Emil Rasmussen om sin exit fra DF: - Dorthe Ullemose har det med at skubbe folk fra sig

Svendborg

Johan Emil Rasmussen forlader DF: - Der er et meget forskelligt syn på god og social acceptabel adfærd i byrådsgruppen

Annonce