Annonce
Svendborg Rabbits

Rabbits forventer hundeslagsmål under kurven mod Randers

Peter Møller, Svendborg Rabbits (12) er tvivlsom til kampen mod Randers Cimbria, men bliver formentlig klar. Her ses han mod Randers' Casper Jørgensen (7) og Brantley Bynum (13) i et tidliere opgør. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Det bliver en kamp med masser af fysik, når Svendborg Rabbits gæster Randers Cimbria i Arena Randers søndag eftermiddag. Rabbits' direktør Troels Mortensen ser kronjyderne som favoritter, men tror på, at hans hold kan overraske i en kamp, der meget vel kan blive et hundeslagsmål under kurven.

BASKETBALL: Det bliver de høje spillere, der kommer i centrum i Svendborg Rabbits' kamp mod Randers Cimbria søndag eftermiddag. Troels Mortensen, direktør for Svendborg Rabbits, ser kronjydernes 218 cm høje franskmand Jonathan Jeanne som en nøglespiller, da kampen meget vel kan blive en fysisk kamp, der handler om at dominere under kurven.

- Jeg tror, det bliver et hundeslagsmål under kurven, og en kamp om hvem der kan dominere feltet, lyder det fra direktøren.

Han nævner amerikanske Durell Vinson og danske Jacob Enevold, som to spillere der kan gøre en forskel for fynboerne.

- Det bliver en kamp, hvor vi skal kontrollere spillet. Randers vil gerne løbe og spille hurtigt, så vi skal være klar i forsvaret, fordi Randers vil løbe kontra hver eneste gang, vi misser et skud i angrebet, fortsætter Troels Mortensen.

De sydfynske kaniner har tabt to kampe i træk - begge til topholdet Bakken Bears - men direktøren mener, at kampene har vist Svendborg Rabbits, at holdet kan spille op med de bedste.

Annonce

Svendborg Rabbits' sidste kampe

Sådan ser kampprogrammet ud for Svendborg Rabbits i resten af grundspillet:

1. marts ude mod Randers Cimbria.

5. marts ude mod Horsens IC.

11. marts hjemme mod Randers Cimbria.

17. marts ude mod Team FOG Næstved.

23. marts hjemme mod Bakken Bears.

Slutspurten

Opgøret mod Randers er vigtigt for fynboerne i kampen for at slutte som nummer fire i grundspillet. Rabbits' direkte modstander Team FOG Næstved spiller mod Amager fra gruppe B på onsdag. Det bliver en kamp, som Næstved bør vinde, og det sætter maksimalt pres på Svendborg Rabbits.

- Vi skal finde et par sejre og helst hente fire point, siger Troels Mortensen om opskriften, der skal give fynboerne den vigtige fjerdeplads, der giver hjemmebanefordel i slutspillet.

- Så vores kamp mod Næstved bliver en nøglekamp. Det vil være en streg i regningen, hvis Næstved henter to point mod os, fordi de med overvejende sandsynlighed vil slå Amager, fortsætter han.

Direktøren håber derfor, at Rabbits i kampen mod Randers kan komme godt fra land til slutspurten i grundspillet, men han erkender, at kronjyderne er favoritter til sejren.

- De ligger nummer to, og vi ligger nummer fire, og de er på hjemmebane, så objektivt må de være favoritter, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Brolukning på Thurø: Turisterhvervet på øen er målløse

Svendborg

Plejehjem åbner for flere besøg

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Svendborg

Se de nye skraldespande

Annonce