Annonce
Danmark

Røde Kors skruer op for gratis sundhedshjælp til illegale indvandrere

Der er 20 jordemødre knyttet til klinikkerne i Aarhus, Odense og København. De hjælper illegale migranter under graviditeten. Selve fødslen har de ikke noget at gøre med, for alle har krav på professionel hospitalshjælp under fødslen, uanset om de har papirerne i orden eller ej. Arkivfoto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Mere end 300 læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner bruger deres fritid på at hjælpe illegale indvandrere på klinikker i Aarhus og København og fra på tirsdag åbner endnu en klinik i Odense.

Illegale: Omkring 20.000 mennesker fra Afrika, Østeuropa, Mellemøsten og Asien opholder sig illegalt i Danmark. De har ingen officiel adresse, de har ikke noget sygesikringskort, de har ikke noget cpr-nummer. Og de har ikke adgang til det danske sundhedssystem med mindre der sker dem noget akut.

Til gengæld har de adgang til et netværk af over 300 læger, sygeplejersker, tolke, jordemødre, tandlæger og andre sundhedspersoner, som står klar til at hjælpe gratis i deres fritid.

De er alle en del af Sundhedsklinikken for udokumenterede migranter, som Røde Kors driver i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp. Tirsdag den 3. december åbner de en ny klinik i Odense som supplement til klinikkerne i København og Aarhus.

- Vi udvider i Odense, fordi vi tror, der er et behov for det. Vi ved fra vores klinik i Aarhus, at der er patienter fra trekantområdet og fra Fyn, som må køre til Aarhus, siger Vibeke Lenskjold, der er projektleder for de tre sundhedsklinikker.

Det har ikke været vanskeligt at finde professionelt personale, som vil bruge fritiden på at hjælpe en sårbar gruppe på den nye klinik. Og det er det heller ikke i hverken København eller Aarhus:

- Det har ikke været svært at skaffe folk. Jeg tror, det er et naturgen hos sundhedspersoner, at de gerne vil hjælpe, siger Vibeke Lenskjold.

Annonce

Røde Kors' frivillige i tal

I august 2011 slog Sundhedsklinik for udokumenterede migranter dørene op i København. I 2013 åbnede klinikken i Aarhus, og den 3. december åbner den tredje klinik i Odense med foreløbigt 15 frivillige, som slutter sig til den samlede stab, som består af:

46 læger

30 læger i København og 16 læger i Aarhus, som på skift har vagter i klinikken, nogle fungerer som vikarer eller har orlov.

54 speciallæger

35 speciallæger i København. 19 speciallæger i Aarhus. Herunder også andre private klinikker som røntgenklinik, øjenlæge m.v. samt psykiatere og psykologer, som kan kontaktes efter behov. Ikke alle har været benyttet endnu.

73 sygeplejersker

52 sygeplejersker i København og 21 i Aarhus. De har på skift har vagter i klinikken enten i modtagelsen eller ved at bistå lægen i konsultationen. Nogle fungerer som vikarer eller har orlov

17 jordemødre

9 jordemødre i København og 8 i Aarhus, som på skift har vagter i klinikken.

30 bioanalytikere

17 bioanalytikere (tidligere kaldet laboranter) i København og 13 i Aarhus som på skift har vagter i klinikken, eller som er vikarer

8 fysioterapeuter og kiropraktorer

5 fysioterapeuter og 1 kiropraktor i København. 2 fysioterapeuter i Aarhus, som der laves ad-hoc aftaler med.

22 tandbehandlere

14 tandbehandlere (tandlæger og klinikassistenter) i København, hvoraf nogle fungerer som vikarer eller er på orlov. 8 tandbehandlere i Aarhus

42 tolke

42 tolke, som kan tolke på telefonen til både København og Aarhus

25 ekstra

15 ekstra frivillige i København og 10 i Aarhus, som på skift går til hånde i klinikken, åbner for patienterne og hjælper med at hente medicin på apoteket

2 farmaceuter

1 farmaceut i København og 1 i Aarhus, som holder orden på indkøbt medicin

3 sundhedsplejersker

3 sundhedsplejersker i København.

Kilde: Sundhedsklinikkens årsrapport for 2018

Alles ret til hjælp

De patienter, der opsøger klinikkerne, kan være nogen, der er blevet i landet, efter de ellers har fået afslag på deres asylansøgning. Det kan også være handlede kvinder, som er blevet solgt til prostitution i Danmark. Derudover er der mennesker, som er kommet til Danmark for at arbejde illegalt og uden papirerne i orden. Og endelig er der nogle, som venter på at blive sammenført med deres mand, kone eller anden familie.

Ud over det ved Røde Kors ikke så meget om patienterne.

- I bund og grund spørger vi ikke. Vi spørger kun om deres navn, deres fødselsdag og deres oprindelsesland. Og så et telefonnummer hvis vi skal have fat i dem, siger Vibeke Lenskjold.

Den nye klinik i Odense er til at begynde med kun åbent to timer om ugen og får tilknyttet omkring 15 frivillige, som har deres daglige arbejde i det danske sundhedsvæsen som læger, sygeplejersker eller jordemødre. Hver af dem indgår i et rul, så de typisk kommer til at bruge et par timer hver femte uge som frivillige.

Hos Røde Kors har man ikke nogen overvejelser i forhold til at tilbyde sundhedsydelser til mennesker, som i virkeligheden slet ikke har lov til at opholde sig i landet, siger projektleder Vibeke Lenskjold:

- Nej, det bekymrer vi os ikke om. Udgangspunktet i Røde Kors er, at man hjælper folk i nød. Det er en humanitær ret at få den nødvendige sundhedshjælp, og det er det, vi holder os til.

- Altså menneskerettighederne?

- Ja. Og almindelig omsorg for folk i nød.

Penge fra genbrugsbutikker

- Hvordan prioriterer I, hvor meget af Røde Kors' goodwill og økonomi, der skal bruges på nogen, der ikke har lov til at være her i stedet for nogen, som må være her eller nogen, som lider andre steder i verden. For der er vel kun én kage at tage af?

- Jeg ved ikke, hvad det er for en kage du taler om. Pengene er givet direkte til klinikken. Jeg skal selv sørge for pengene, så jeg tager ikke af Røde Kors' kage.

- Nej, du tager selvfølgelig ikke penge, men Røde Kors samler jo ind på mange måder og...

- De indsamlede midler fra landsindsamlingen går ikke til klinikken, men typisk til katastrofer og særlige indsatser.

- Også midler fra fra genbrugsbutikker og andre måder, man skaffer penge på?

- Hvis lokalafdelinger tjener penge i deres genbrugsbutikker for eksempel, bestemmer de selvfølgelig selv, hvad deres penge skal bruges til. Hver lokalafdeling er jo selvstændig.

- Og nogle af dem giver penge til sundhedsklinikken, ikke?

- Jo. Og det bestemmer de jo selv.

- Det kan jo være, at nogle af dem, der køber i en genbrugsforretning, heller vil give penge til katastrofeområder end at støtte nogen, som opholder sig illegalt her i landet?

- Uanset om folk må være her i landet eller ej, har de jo krav på at få sundhedshjælp, hvis de er syge. Jeg tror faktisk også, befolkningen er meget glade for, at de patienter bliver behandlet, så de ikke smitter andre, hvis de går rundt med smitsomme sygdomme.

Vi ser tiden an

- Har der været et stigende behov for sundhedhjælp til de illegale migranter i den tid, I har drevet sundhedsklinik?

- Ja, de første år. Men de senere år er det nogenlunde det samme antal besøgende, vi har.

- Har I en formodning om, at tallet vil stige, når I nu med klinikken i Odense gør det lettere for nogen i trekantområdet eller på Fyn flere at komme til lægen?

- Jeg ved det ikke. Det er svært at sige.

- Man skulle tro, I havde en formodning om, at det var tilfældet, når I åbner en nye klinik oven i de to, I har i forvejen?

- Jeg kan ikke sige andet end det, jeg har sagt. Da vi startede i København var det jo udfra en eller anden udefinerbar formodning om, at der opholder sig nogle mennesker her i landet, som ikke har fuld adgang til sundhedsvæsenet, og de skal hjælpes. Men vi anede ikke hvad behovet konkret var. Det kan også være, det viser sig, at der ikke er behov for at være i Odense, hvis der kun er nogle ganske få, som lige så godt kunne køre til Aarhus. Så lukker vi lige så stille ned igen.

Ikke en migrant-magnet

- Kan det ikke virke mærkeligt at starte noget på en udefinerbar formodning om, at der måske er et behov, når nu man med 100 procents sikkerhed ved, at der er behov andre steder i verden, hvor mennesker lider nød?

- Hvad skal jeg sige til det? Det har jeg ikke nogen grund til at forholde mig til.

- Så når nogen mener, at sundhedstilbuddet til de illegale indvandrere kan virke som en magnet, som trækker flere illegale indvandrere til landet, så ...

- Det er der lavet undersøgelser af, og det er klart modbevist. Folk ikke bliver tiltrukket af, at et land har en lille bitte klinik. Folk bliver syge, mens de er her. Det er ikke folk, der er syge og søger de lande for at få behandling. Tværtimod fastholder du mennesker, hvis du ikke hjælper folk. Syge mennesker er ikke handlekraftige som raske til at tage beslutninger og flytte sig.

- Til at tage en beslutning om, at der ikke er en fremtid for dem her i landet eller hvad?

- Ja for eksempel til at tage en beslutning om at komme videre, siger Vibeke Lenskjold.

Klinikkerne til de udokumenterede udlændinge bliver finansieret af forskellige lokalafdelinger, fonde og donationer. Især OAK Foundation Danmark har støttet klinikken med mange penge og nævnes af Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, som en uvurderlig støtte til projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland

Debat: Skyd ikke på politiet

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce