Annonce
Fyn

Rådyr på vejen: Bil endte i grøften

Mandag morgen modtog alarmcentralen en melding om et færdselsuheld på Svendborg Landevej. Arkivfoto: Peter Krogh Frausing
Annonce

Nyborg: Mandag morgen klokken 7.33 modtog alarmcentralen et opkald om et solouheld på Svendborg Landevej i nærheden af Nyborg.

En mand i 20'erne fra Nyborg havde forsøgt at undvige et rådyr, som stod på vejen. Han endte i stedet med at køre i grøften, hvor bilen rullede om på siden.

Alarmcentralen sendte straks politiet og ambulance til stedet, men trods meldingen om det alvorlige uheld skønnede redderne ham uskadt.

Nyborg Kommune har tidligere modtaget et bekymringsbrev fra en borger ved Svendborg Landevej, som var urolig for folks sikkerhed - netop på grund af de krydsende rå- og dådyr. En henvendelse, som kommunen har reageret på.

- Vi fik hastebehandlet et forslag om skiltning på strækningen, som advarer med netop råvildt. Den skiltning er nu sat op på landevejen, så vi har forhåbentlig forhøjet sikkerheden på strækningen, siger Paw Degn, gruppeleder for Vej og Ejendom i Nyborg Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Læserbrev: Netto vil til Marstal

Annonce