Annonce
Fyn

Pyha, corona - alle dele til gigantisk motor er i hus - nu mangler kun et par montører

Der er brugt 7000 tons beton til verdens største testbænk for havvindmøller. Den 17 meter lange drivmotor, som er ved at blive samlet i en hal ved siden af Lorc, skal stå oven på testbænken. Direktør Torben Lorentzen er her fotograferet ved foden af testbænken, da testcenteret endnu var under opførelse.  Arkivfoto: Christian Nordholt
Coronaen truede med at spænde ben for de mange dele, som ni forskellige lande har leveret til den drivmotor, der skal teste verdens største havvindmøller for LORC.
Annonce

En gigant af en drivmotor er ved at blive samlet på LORC på Lindø port of Odense, og stik mod mange nervøse anelser lader det til, at den bliver samlet til tiden.

- Det ser ud til, at vi er sluppet gennem coronakrisen uden skrammer. Der er ting, der er blevet forsinket, men de er alle sammen nået ud af de lande, de skulle. Der har tilsyneladende - og heldigvis - været tilpas meget luft i tidsplanen i forvejen, siger Torben Lorentzen, direktør for LORC - Lindø Offshore Renewables Center - og både lettet og for den sags skyld også forbløffet over at have alle dele i hus til tiden.

Drivmotoren skal sidde på verdens største testbænk i verdens største og mest kraftfulde testcenter for havvindmøller, som LORC er godt i gang med at opføre. Testcenteret ligger små 100 meter nede ad portalkranens nye kranspor - et spor, der er blevet forlænget for at give portalkranen en rækkevidde, der kan betjene det nye center, hvis testelementer bliver så store og tunge, at der skal en portalkran til at løfte dem.

Annonce

Kran haves - montører mangler

Testfaciliteten får kapacitet til at teste vindmøller-naceller op til 25 MW - de største i det nuværende marked er 10 MW - og delene til den drivmotor, som skal sidde på den gigantiske testbænk, kommer fra ni forskellige lande, herunder Italien, Spanien og Kina.

Lorc

  • Lorc står for Lindø Offshore Renewables Center
  • Det er en erhvervsdrivende fond, stiftet i 2009.
  • Initiativet blev taget af Poul Nyrup Rasmussen, som vidste, at Lindøværftet ville lukke.
  • Lorc har ingen aktionærer, men drives kommercielt og skal tjene sine egne penge.
  • Virksomheden har 15 mand ansat - en håndfuld flere kommer til med det nye testcenter.
  • Omsætningen er 120 millioner kroner.
  • Lorc ledes af en 12 mand stor bestyrelse, hvor bla. de store vindmølleproducenter har sæde
  • Formand er Anders Eldrup, tidligere administrende direktør for Dong Energy.
  • Torben Lorentzen er direktør for Lorc.

- Vi havde ting, der lå i Kina uden at kunne komme på et skib, vi havde ting i Norditalien og Spanien, hvor de lukkede fabrikker, og de kunne ikke give videre besked om, hvornår de kunne levere. Men det er altsammen sammen kommet ud - det overrasker sådan set også mig, siger Torben Lorentzen.

LORC er ved at bygge verdens største testcenter for vindmøller, som skal stå klar i udgangen af 2020. Torben Lorentzen, direktør for LORC. Foto: Christian Nordholt

Det eneste spørgsmålstegn, der pt er i forhold til leveringer, er en kran, som er bestilt i Tyrkiet. Det vil sige - selve kranen er ankommet, men de tyrkiske montører, som skal installere den, er stadig bundet til deres hjemland af coronarestriktioner.


Vi havde ting, der lå i Kina uden at kunne komme på et skib, vi havde ting i Norditalien og Spanien, hvor de lukkede fabrikker, og de kunne ikke give videre besked om, hvornår de kunne levere

Torben Lorentzen, direktør Lorc


- Vi følger meget grundigt med i myndighedernes rejsevejledningerne. Endnu må montørerne ikke rejse ud af Tyrkiet, så selv om kranen allerede står på Lindø, er den ikke rejst, og det er ikke, fordi vi mangler folk, der kan gøre det. Men den skal rejses af de tyrkiske montører for at oppebære garantien, siger Torben Lorentzen og tilføjer, at kranen nok skal blive rejst.

- Så må vi finde alternative løsninger - eventuelt bruge portalkranen, hvis vi ikke kan komme videre. Det får os i hvert fald ikke til at stå i stampe.

Drivmotoren er ved at blive samlet i en hal, der er nabo til LORC. Når den er samlet, skal portalkranen løfte det meste af den på plads på testbænken, hvor den bliver endeligt monteret. Verdens største testcenter for naceller forventes taget i brug i begyndelsen af 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Nyt signalsystem: Transportminister afviser at prioritere Svendborgbanen

Fyn

Suverænt fynsk DM-guld fredag aften

Coronavirus

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes og baråbningstider udvides

Annonce