Annonce
Faaborg-Midtfyn

Publikum er velkomne: Senior-eliten i golf mødes til DM i Ringe

Ringe Golfklub lægger baner til nogle af Danmarks bedste golfspillere i weekenden. Privatfoto
Midtfyns Golfklub lægger bane til 159 af Danmarks bedste golfspillere over 50 år i den kommende weekend, når DM for seniorer, veteraner og superveteraner afvikles i Ringe
Annonce

Ringe: Der er lagt op til en af de helt store sportsbegivenheder i Ringe fra fredag den 7. august til og med søndag den 9. august, når 159 af landets bedste spillere samles på Midtfyns Golfklubs flotte bane for at afgøre, hvem der det næste år frem i seks rækker kan kalde sig de bedste golfspillere over 50 år i Danmark. Tilmeldingsfristen er udløbet.

Det er Dansk Golf Union, der står som arrangør af mesterskabet for seniorer, veteraner og superveteraner i samarbejde med klubbens bestyrelse, baneudvalget og især chefgreenkeeper Tony Jensen, der selv er elitespiller. Han har vundet DM fem gange og er med på det danske senior-landshold. Han spiller også selv med i weekenden sammen med tre andre af klubbens medlemmer, mens resten kommer fra hele Danmark. Tony Jensen var stærkt medvirkende til at få mesterskabet til Ringe i år.


Vi har arbejdet på dette mesterskab i lang tid og glæder os meget til, at det kommer i gang – endda med en meget flot vejrudsigt

Leif Hagelskjær, Formand Ringe Golfklub


I den sidste uges tid op til mesterskabet har en masse af de tilmeldte deltagere været på besøg på banen for at lære den at kende og dermed forbedre chancen for et godt resultat.

Vejrudsigten ser meget flot og meget varm ud for de tre dage, mesterskabet varer. Der bliver fri adgang for publikum, og klubbens ledelse håber på og regner med, at mange vil dukke op i nogle timer de tre dage for at se, hvordan de rigtigt dygtige spillere kan flytte bolden. Der bliver mulighed for at købe drikkevarer samt en grillpølse.

- Vi har arbejdet på dette mesterskab i lang tid og glæder os meget til, at det kommer i gang – endda med en meget flot vejrudsigt, siger formand for bestyrelsen, Leif Hagelskjær i en pressemeddelelse.

Leif Hagelskjær, formand for bestyrelsen i Ringe Golfklub, håber at mange lægger vejen forbi banerne. Privatfoto

- For at kunne afvikle et mesterskab af denne størrelse har vi måttet trække ekstra meget på vores medlemmers arbejdskraft, og vi er glade for, at vi også til denne lejlighed har kunnet regne med vores medlemmers ildhu. Op til mesterskabet har mange været i gang med at klippe buske, beskære træer og meget andet, ligesom vores greenkeepere har haft travlt med at trimme banen, så den kan leve op til de krævende elite-spilleres forventninger, lyder det.

I de tre dage, mesterskabet afvikles, er 63 af klubbens medlemmer i gang med at servicere spillerne og forhåbentlig også mange tilskuere.

- Vi tager selvfølgelig højde for Covid-19 og sørger for, at der bliver sprittet af overalt, hvor det er muligt. Afstandskravene er jo heldigvis ret nemme at overholde på en golfbane, hvor der er plads til rigtig mange mennesker uden, at man behøver at komme tæt på andre, siger formanden.

Annonce
Annonce
Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lokal redekoordinator om død havørne-familie: - Det er så meningsløst

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Svendborg For abonnenter

Fire døde havørne på Tåsinge: Mulige forgiftninger undrer eksperter

Annonce