Annonce
Danmark

Provinsen får fortsat støtte til hurtigere internet

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Selv om regeringen havde lagt op til at droppe bredbåndspuljen, kører den videre i 2020.

Boligejere og virksomheder i områder med dårligt internet får en lidt bedre chance for at få bedre dækning i fremtiden.

Bredbåndspuljen, der blev søsat i 2016, kører således videre næste år. Der er afsat 100 millioner kroner som en del af finansloven for 2020.

Det fremgår af finansloven for 2020. Den blev mandag aften offentliggjort af regeringen sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Puljen, som for eksempel kommuner og grundejerforeninger kan søge, går til at etablere hurtigere bredbånd i områder, hvor tele- og energiselskaberne ikke ser en økonomisk fidus i at gøre det.

Bredbåndspuljen har indtil nu været udmøntet over tre år. Samlet er der givet 280 millioner kroner til omkring 12.000 adresser i Danmark.

Bredbåndspuljen var ikke en del af regeringens finanslovsforslag.

Men efter at Energistyrelsen kom med en positiv evaluering af ordningen, var Socialdemokratiet ikke afvisende for at lade den køre videre.

Energistyrelsen vurderer, at der er fortsat behov for statslig støtte i områder, hvor tele- og energiselskaber ikke kommer til at levere dækning.

Samtidig vurderes puljen at være et "nyttigt redskab" til at indfri målsætningen om, at alle boliger og virksomheder i 2020 skal have adgang til hastigheder på mindst 100 megabit.

I 2018 gennemførte man nogle justeringer af ordningen. Det skete, efter at der havde været kritik af, at puljen tilgodeså for mange adresser i områder, hvor teleselskaberne godt kan rulle hurtigt internet ud på kommercielle vilkår.

Justeringerne har ifølge Energistyrelsen virket efter hensigten.

/ritzau/

Annonce
Link til finanslovsaftale
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce