Annonce
Faaborg-Midtfyn

Protester overhørt: Naboer slipper næppe for skovcenter

Uffe Black Nielsen mangler nu blot byggetilladelsen, før han kan komme i gang med sit projekt.

Pejrup: Beboerne på Øxenhaverne (øxe er et gammelt ord for okse) mellem Pejrup og Grønderup, slipper næppe for det videns- og kursuscenter, som arkitekten Uffe Black Nielsen vil indrette på en tidligere landbrugsejendom Øxenhaverne 10, et 2,9 hektar stort område.

Kommunalbestyrelsen har nu godkendt en lokalplan, som giver mulighed for at etablere et mindre videns- og kursuscenter for træbyggeri og træhåndværk samt en samling af træer i tilknytning til det. Centeret placeres i tilknytning til et større sammenhængende skovområde, så kursister har adgang til at opleve dansk skovdrift i nærmiljøet. Centeret skal rumme overnatningsmuligheder for op til 20 kursister samt værksteder og undervisningslokaler, hvor teknikker og konstruktionsprincipper kan udvikles og afprøves.

Naboer såvel som Danmarks Naturfredningsforening har ellers strittet meget imod projektet, fordi de mener, det vil forringe områdets naturværdi og give støj- og trafikgener.

Politikerne valgte at sidde protesterne overhørig, men har dog forsøgt at tilpasse projektet og minimere generne ved en række justeringer af det oprindelige lokalplanforslag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce