Annonce
Svendborg

Promille på 1,69: Fuld bilist fik kørekortet inddraget på stedet

En langelandsk mand pustede i alkometeret, og så røg kørekortet lige på stedet. Arkivfoto: Søren E. Alwan.
Annonce

Svendborg: Den ene gjorde sin borgerpligt, og det var skidt nyt for den anden.

Det er humlen i historien om en mand, som blev snuppet for spritkørsel klokken 19.45 tirsdag aften.

- En mand havde bemærket en bilist lave en del kørefejl, så han ringede til politiet og kørte efter bilen, siger Rasmus Tyllesen, der er politikommissær ved Fyns Politi.

Kort tid efter kom politiet til og fik standset den slingrende bil på Porthusvej i Svendborg, og da føreren, en 58-årig mand med bopæl på Langeland, blæste alkometeret op på voldsomme 1,69 promille, blev der lavet en såkaldt administrativ inddragelse af kørekortet på stedet.

Hvilket en mandlig og ædru bilist altså har æren for.

- Det er dejligt, at folk er opmærksomme, så vi kan det bragt til standsning, inden det går galt, siger Rasmus Tyllesen, der i øvrigt oplyser, at de resultater, alkometeret viser, kun er vejledende, og at en blodprøve skal klarlægge den præcise promille.

- Men da kørekortet bliver frakendt ubetinget allerede ved en promille på 1,2, tillader vi os at inddrage det administrativt, når alkometeret viser så høj en promille, siger han. (finn)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Pendlere på Svendborgbanen til politikere: Få styr på det her

Annonce