Annonce
Svendborg

Projekt til en million kroner: - Nu kan man kalde os en handicapskole

Hededanmark arbejder på livet løs på at forbedre udearealerne ved Byhaveskolen. Foto: Byhaveskolen
Hededanmark er i gang med en forbedring af udearealerne ved Byhaveskolen. Og den er tiltrængt, fortæller skolelederen.
Annonce

Svendborg: Det bliver mindre besværligt at være elev på Byhaveskolen i Svendborg i nær fremtid.

Hededanmark er lige nu i gang med forbedre udearealerne ved specialskolen, som er for elever med indlæringsvanskeligheder.

Både skolegård og adgangsveje får frisk belægning, og det er tiltrængt, fortæller skoleleder Lars Hørmann Kolmos.

- Vi har mange elever, som er svagtseende, og de har haft svært ved at bruge udearealerne. Fliserne ligger, så man falder over dem, og vi har også mange kørestolsbrugere, som ikke kan komme ud, fordi ramperne er for stejle, siger skolelederen.

Annonce

Otte års tilløb

Lars Hørmann Kolmos fortæller, at han har været leder af skolen på Ørbækvej i otte år, og at han og bestyrelsen lige så længe har arbejdet på at få forbedret udearealer og adgangsveje.


Vores elever har i dén grad behov for tilgængelighed, og nu får de adgang til et miljø, de ikke har kunnet være i tidligere. Og så kan vi endelig tillade os at kalde os en handicapskole

Lars Hørmann Kolmos, skoleleder på Byhaveskolen


Kort før sommerferien gav arbejdet resultat. Her besluttede politikerne at frigive en rund million kroner til projektet, og i begyndelsen af august gik Hededanmarks folk så i gang.

Til skolederens store tilfredshed.

- Vores elever har i dén grad behov for tilgængelighed, og nu får de adgang til et miljø, de ikke har kunnet være i tidligere. Og så kan vi endelig tillade os at kalde os en handicapskole, siger Lars Hørmann Kolmos.

Planen er, at projektet skal være færdigt 13. november, men hvis vejret ellers viser sig fra den venlige side, kan det faktisk stå klar endnu tidligere.

Ifølge skolederen er der ingen planer om at lade som ingenting, når det sker.

- Jeg tænker, vi holder et brag af en indvielse, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Hvemhvadhvor: Så kom der billeder af sommerliv ved Nordenhuse

Annonce