Annonce
Danmark

Prisjungle: Sådan gennemskuer du hvidevareforhandlerne

Det er ikke altid nemt, når Forbrugerrådet Tænk skal finde vaskemaskiner at teste. Mange af dem en nemlig stort set identiske, selvom de har forskellige modelnavne, lyder det fra Gitte Sørensen, projektleder for test og analyse. Pressefoto
Ifølge Gitte Sørensen, projektleder for test og analyse hos Forbrugerrådet Tænk, kræver det lidt af et detektivarbejde at finde frem til de bedste priser på hårde hvidevarer. Hun giver et bud på tre ting forbrugerne skal være særligt opmærksomme på, hvis de vil gennemskue priserne.

1. Hold øje med næsten ens modelnumre

Når du kigger på hårde hvidevarer kan det være en fordel at se på modelnummeret og undersøge, om der er andre modeller med næsten ens numre. Det er ofte et tegn på, at maskinerne er stort set identiske, og hvis det er tilfældet, sælges den ene måske til en lavere pris, forklarer Gitte Sørensen fra Forbrugerrådet Tænk.

- Men der er ingen regel uden undtagelse. Nogle gange vil maskiner med næsten samme modelnavn alligevel være helt forskellige, eller to næsten ens maskiner vil have meget forskellige modelnavne.

2. Tjek producenternes hjemmesider

Den bedste måde at finde ud af, hvor stor forskel, der er på de forskellige modeller fra samme producent, er ifølge Forbrugerrådet Tænk at bruge sammenligningsfunktionen på producentens egen hjemmeside.

- Men det kan være et stort arbejde, fordi nogle af de store producenter har mange modeller, siger Gitte Sørensen.

3. Vær særlig opmærksom ved kun én forhandler

Hvis du finder et produkt, som du på en prissammenligningsside kan se, der kun er en forhandler af, skal du være særlig opmærksom.

- Det kan være et tegn på, at der er andre modeller, som er nærmest identiske, og som forhandles andre steder til en lavere pris, siger Gitte Sørensen.

I avisen Danmarks pristjek er priserne oftest højere, når der kun er en udbyder af det specifikke modelnummer. Prisforskellen kan være flere tusinde kroner, selvom der findes en anden model, der er stort set identisk.

Forbrugerrådet gør også opmærksom på, at der reelt godt kan være tale om en enkelt forhandler, selvom der fremgår flere butikker i en prissammenligning. Eksempelvis er Power og Punkt 1 en del af samme koncern. Det samme er Bilka, Føtex og Wupti. Skousen og White Away er et andet eksempel på butikker med samme ejer.

- Det gør det forholdsvis kompliceret, hvis man som almindelig forbruger skal gennemskue det her. For eksempel er det ikke sikkert, alle forbrugerne ved, at Wupti er ejet af den samme koncern som Bilka og Føtex, siger Gitte Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En dag i april

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Takker politiet: Gydas skizofrene søn truede hende med samuraisværd og barrikaderede sig i huset

Annonce