Annonce
Debat

- Pris fremhæver de imponerende mange initiativer på Sydfyn

Den Sydfynske Initiativpris gik i 2019 til Demokratifestivalen i Ollerup, og det var Uffe Strandby (n. 2 fra venstre) og Jakob Ringgaard (i orange), der tog imod statuette og check. Og nu er det så tid til igen at indstille sydfynske initiativer forud for den næste uddeling 2. februar 2020. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Nu er det atter tid til at indstille sydfynske ildsjæle til Den Sydfynske Initiativpris, og uanset om man som indstillet eller nomineret, vinder prisen eller ej, er selve prisen vigtig for hele Sydfyn. Det mener Uffe Strandby, som i sin egenskab af forstander for Gymnastikhøjskolen i Ollerup og medarrangør af Demokratifestivalen, modtog prisen i februar i det snart overståede 2019.

2. februar 2020 sætter Fyns Amts Avis igen for alvor spot på sydfynske initiativer og folkene bag dem, når Den Sydfynske Initiativpris uddeles for syvende gang.

Da prisen i februar i år gik til Demokratifestivalen i Ollerup, var det to af arrangørerne, Uffe Strandby, forstander på gymnastikhøjskolen i Ollerup og Jakob Ringgaard, leder af Ollerup Friskole, der modtog skulpturen og en check på 30.000 kroner på vegne af hele holdet bag festivalen på Kammerateriet på Frederiksøen i Svendborg.

Fra scenekanten oplyste de begge, at pengene skulle bruges på aktiviteter for unge, og sådan er det også gået, fortæller Uffe Strandby.

- Der er fri entré til demokratifestivalen, og det betyder, at der hvert år er et underskud, som vi deler mellem os. Pengene betød, at skolernes underskud blev mindre, og det gjorde det muligt at gøre ting på det kunstneriske område, vi ellers ikke er i stand til, siger Uffe Strandby om festivalen, som også Ollerup Efterskole og lærerskolen er med til at arrangere.

Annonce

- Man bliver vildt imponeret

Takket være den kontante del af Initiativprisen kunne festivalen hyre komikeren Christian Fuhlendorff til at stå for en del af underholdningen, men set i et bredere perspektiv rækker prisen langt længere.

Ifølge Uffe Strandby er den Sydfynske Initiativpris og andre lignende priser nemlig med til at sætte fokus på et geografisk område, som i dette tilfælde er Sydfyn, og ikke mindst på det frivilligliv, der rører sig i stor skala og nogle gange i det lidt mere oversete.

Hvad angår demokratifestivalen kan nogen næppe være i tvivl om, at den er blevet et trækplaster med underholdning, "politisk landsby", taler, debat og en hel del mere.

Andre initiativer er mindre i omfang og størrelse, men også vigtige at få frem i spotlyset, mener Uffe Strandby.

- Jeg mener, at prisen er meget vigtigt. Når man ser på mængden af indstillinger (40 indstillede i 2019, red.), så bliver man jo vildt imponeret over, at der er så mange dejlige initiativer på Sydfyn. Der er sikkert mange flere, for det er jo ikke alle, der bliver indstillet. Hvis ikke den slags fik omtale, ville ingen vide, hvor stor en mængde initiativer, der er her, siger han og fortsætter:

- Vi får ikke mere i løn af at arrangere demokratifestival, og vi kunne lade være. Det samme gælder ude i klubber, foreninger og beboerforeninger, hvor de laver noget, der gavner fællesskabet, og som gør Sydfyn til et mere spændende og interessant sted at bo, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: At galopere på en stubmark

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Legeplads er det hidtil bedste torveforslag

Torvet i Svendborg mangler liv. Det er både tilhængere og modstandere af det bilfri torv nogenlunde enige om. Nu har det entreprenante par Luise og Anders Føns Haaber lagt en idé om en legeplads på torvet frem. Den tanke er tidligere blev luftet lidt i krogene, men nu ser det ud til, at parret lægger en god portion krop og sjæl i forsøget på at etablere en mobil legeplads på torvet. Det er en idé med et stærkt potentiale. Kan det lykkes at omsætte tankerne til handling, vil der kunne komme et helt naturligt liv på den plads, der både er en politisk slagmark og et smertensbarn. Sidstnævnte, fordi det endnu ikke er lykkedes at knække koden til, hvordan pladsen kan blive det samlingspunkt, den er tænkt som fra det politiske flertals side. Altså oftere end nogle gange om året som når der holdes fødevaremarked i juni, og når Svend-priserne uddeles i sensommeren. Et særligt bemærkelsesværdig element i forslaget er det ansvar, parret har påtaget sig. De nøjes ikke med at lægge idéen frem, hvorefter de læner sig tilbage og venter eller koncentrerer sig om andre ting. Anders Føns Haaber er blevet en del af torvegruppen, og parret er i gang med at søge fonde og lede efter sponsorer, samtidig med at de forsøger at aktivere deres netværk, så frivillighed også kan blive en del af projektet. De har med andre ord stillet sig i spidsen for projektet i stedet for at overlade det til politikerne at løse opgaven, og det kan vise sig som en vigtig forudsætning for realiseringen af idéen. Luise og Anders Føns Haaber har naturligvis en indlysende interesse i at få etableret en legeplads på torvet, fordi deres café er målrettet småbørnsfamilier, men der er ikke noget forgjort i det. Den personlige interesse i projektet kan være en løftestang, og udkommet kan vise sig at være til glæde for mange flere. Projektmagerne har også blik for, at torvet skal kunne have andre funktioner. Derfor har de foreslået, at legepladsen skal kunne flyttes, når store arrangementer skal kunne bruge hele torvet. Det kan gøre arbejdet lidt sværere, men det viser også, at der tænkes i helheder. Netop denne tilgang, hvor initiativtagerne fastholder initiativet og tænker i helheder, ligner en god model for udviklingen af torvet. Ansvaret for fremdriften skal ikke isoleres hos byrådsmedlemmerne og forvaltningen. Det skal fordeles, så det politiske og administrative led blot er en del af projektet.

Ærø For abonnenter

Jacob Mchangama tager temperaturen på den ærøske debat: - Det beriger ikke debatten at blive kaldt "et røvhul"

Annonce