Annonce
Ærø

Prøv med plastik først: Naturforening fraråder at bruge gift til bekæmpelse af japansk pileurt

Jan Clausen, lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening, mener, at Roundup skal bruges som sidste udvej i bekæmpelsen af japansk pileurt på Ærø. Arkivfoto: Andrea Bisgaard
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling mener ikke, at det er nødvendigt at bruge gift til at bekæmpe japansk pileurt på Ærø. - Prøv først med at slå det ned og dæk det til med plastik, inden I bruger gift, lyder rådet fra lokalformand Jan Clausen.

Ærø: Der er ingen grund til at hælde gift på den invasive plante japansk pileurt, som vokser flere steder på Ærø og som er gået hen og blevet en plage.

Det mener den lokale formand for Danmarks Naturfredningsforening, Jan Clausen.

Ærø Kommune har ellers netop givet Park og Vej-afdelingen tilladelse til at sprøjte planterne med Roundup.

- Vores holdning er, at man skal bekæmpe planten ved at slå den ned og dække den til med plastik. Det burde kunne udrydde den. Man kan også sætte geder til at græsse ved dem. De kan godt lide japansk pileurt. Hvis ingen af metoderne virker, så kan man blive nødt til at sprøjte dem, men jeg synes, at det skal være sidste udvej, siger Jan Clausen.

Han har i øvrigt hørt, at planterne også kan spises af mennesker.

- Jeg har hørt, at det skulle smage fantastisk godt. Lidt som rabarber. Så nu er det tip hermed givet videre, siger han.

Danmarks Naturfredningsforening vil i øvrigt gerne være behjælpelig med at lokalisere planten, så kommunen kan få et overblik over, hvor planten skyder frem.

- Jeg har hørt, at der findes en registrerings-app med navnet "Giv et praj", hvor borgere kan tippe kommunen om, hvor planten vokser. Den app kunne kommunen da med fordel benytte, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Man mister noget uerstatteligt og unikt på søfartsmuseet, hvis man fusionerer

Læserbrev: Jeg er ikke fra Marstal, har ikke familie på øen, har aldrig boet der. Men jeg har i en årrække arbejdet sammen med Marstal Søfartsmuseum inkl. coasteren Samka. Jeg er bedrøvet på alles vegne i den i Fyns Amts Avis omtalte tvist, men angår spørgsmålet kompetencer og åbenhed på Marstal Søfartsmuseum, så har jeg oplevet det stik modsatte af, hvad jeg har læst i avisen fredag 27. september. Jeg ville ikke tro det, hvis søfartshistorien i Marstal blev formidlet i et sprog tilpasset tidens normer og formidlingstrends. Når jeg besøger museet eller engagerer dets ansatte i mine projekter, er det afgørende, at de, der formidler historien ikke blot har læst den, de har levet den. De er originaler i ordets fineste betydning. Moderniserer man museet, eller fusionerer man det med eksempelvis Ærø Museum, så mister man noget uerstatteligt og unikt, og jeg, sammen med mange andre, kan lige såvel tage til Holbæk, Helsingør eller Hobro. Jeg kender alt til forskningsmiljøer, hvor den viden der genereres, bliver inden for murerne. På Marstal Søfartsmuseum er det omvendt. Søfartshistorien eksisterer mellemfolkeligt - på museet og i byen. Vil man tættere på, kan man engagere sig som frivillig - dem er der mange af hos Marstal Søfartsmuseum - folk arbejder for at bevare en fælles arv og betragter hinanden i øjenhøjde, ph.d., skolelærer, tømrer eller maskinmester. Indfødt eller tilflytter er underordnet - det væsentlige er søfartshistorien som fællesnævner. Hvad angår kompetencer i øvrigt, så har jeg oplevet museets ansatte og frivillige gøre studerende fra 16 nationer nysgerrige på søfartshistorie, respekt. Gennem de seneste seks år har jeg besøgt Marstal Søfartsmuseum med studerende mange gange. Sidste år havde vi 36 internationale arkitektstuderende på ekspedition i Det Sydfynske Øhav. Heraf er der flere, der på eget initiativ har videreudviklet deres relation til museet og tilført Ærø en række udviklingsidéer. At de gider det, baserer sig på den fantastiske imødekommenhed vi har oplevet på museet - uanset om vi var kvinder eller mænd, fra Holland, Hong Kong eller København.

Annonce