Annonce
112

Prøv hjertestart på Alsfærgen

Hver dag rammes 11 danskere af hjertestop uden for hospital. Hvis du skal med Bøjden-færgen onsdag, kan du blive meget klogere på, hvad du skal gøre, hvis du kommer ud for nogen, der har fået hjertestop. Pressefoto

Bøjden: Onsdag 16. oktober markerer Hjerteforeningen den internationale Hjertestarterdag med aktiviteter 34 steder i landet - deriblandt på færgen "Fynshav", der sejler mellem Bøjden og Fynshav.

I agtersalonen på færgen kan interesserede rejsende på alle afgange fra klokken 11 til og med klokken 16 prøve hjertestart i praksis, både ved at give hjertemassage og afprøve en hjertestarter. Desuden kan interesserede tilmelde sig et gratis kursus ”Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning”. 55.000 danskere har allerede gennemført kurset.

Passagererne på færgen kan også teste deres viden om hjertestop og hjertestart i en quiz og få en snak om genoplivning.

- Der er heldigvis sket en markant stigning i antallet af danskere, der træder til, hvis de overværer et hjertestop. Der bliver nu trådt til i 68 procent af hjertestoptilfældene - det er en tredobling i forhold til 2001. Men selv om flere nu kan yde livreddende førstehjælp og handler, opfordrer vi i Hjerteforeningen stadig til, at endnu flere lærer livreddende førstehjælp. Det kan for et medmenneske betyde forskellen på liv eller død, siger Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft.

Hvert år rammes omkring 4000 danskere af hjertestop uden for hospital - det svarer til omkring 11 hver dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Brolukning på Thurø: Turisterhvervet på øen er målløse

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Annonce