Annonce
Udland

Præsident Biden udtrykker tillid til USA's forsvarschef

Præsident Joe Biden siger, at han har "fuld tillid" til USA's forsvarschef, general Mark Milley. Det sker efter, at det er kommet frem, at Milley talte to gange med sin kinesiske modpart om den daværende præsident Donald Trumps mentale tilstand. Foto: Susan Walsh/Ritzau Scanpix
Biden udtrykker tillid til topgeneral, som angiveligt greb ind over for Trumps kontrol med USA's atomvåben.

USA's præsident Joe Biden siger, at han har "fuld tillid" til landets forsvarschef, general Mark Milley.

Det sker, efter det er kommet frem, at Milley talte to gange med sin kinesiske modpart om den daværende præsident Donald Trumps mentale tilstand.

I 2020 blev Trump angiveligt i al hemmelighed frataget muligheden for at beordre atomangreb eller indlede militæraktioner i sine sidste dage i Det Hvide Hus.

Annonce

Det skriver den kendte journalist Bob Woodward og hans kollega Robert Costa i deres kommende bog, "Peril", ifølge det amerikanske medie CNN.

- Præsidenten har fuldstændig tillid til Milleys ledelse, hans patriotisme og hans troskab over for vores forfatning, siger pressetalskvinde i Det Hvide Hus, Jen Psaki.

Ifølge Woodwards og Costas bog var general Milley så bekymret for, hvad Trump kunne finde på efter at have tabt valget, at han i al hemmelighed tog kontakt til den kinesiske forsvarsminister. Opkaldet skulle forsikre Kina om, at USA ikke ville gå i krig.

Milley sagde selv onsdag, at hans telefonsamtale med general Li Zuocheng var i overensstemmelse med hans opgaver som forsvarschef.

Ifølge bogen var Milley også så rystet over stormløbet på Kongressen i januar, at han indkaldte til et hemmeligt møde i Forsvarsministeriet. Her gav han ordre til, at ingen skulle tage imod ordrer fra Trump, uden at Milley selv var involveret.

De to journalister fra The Washington Post kommer i bogen med nye detaljer omkring Trumps nyttesløse forsøg på at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020.

Efter stormløbet, hvor fem mennesker mistede livet, sagde Demokraternes flertalsleder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, at hun ville tale med den amerikanske forsvarschef om muligheden for at forhindre præsident Trump i at starte en atomkrig.

Kritikere har sagt, at Milley med sin handling brød princippet om civil kontrol med militæret. Og Trump selv siger, at Milley er en forræder, hvis oplysningerne i bogen er korrekte.

/ritzau/AFP

Annonce
Svendborg For abonnenter

Forældre ser stort på færdselsreglerne ved Ørkildskolen: Politikommissær er voldsomt overrasket

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Mere til lærerne, mindre til hjemmeplejen og fri psykolog til unge: Ærøs politikere er tilfredse med nyt forlig

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Sport

I Ronaldos fodspor: Nyborg-drengen Magnus skriver kontrakt med europæisk storklub

Navne For abonnenter

60 år: Jens Garfalk måtte lære lederjobbet med lynets hast: - Den fik han sgu oversolgt

Ærø

Kronik: En havnerundfart med hund

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

76-årige Bent er blind og skal springe ud af et fly: - Jeg kan jo ikke se, hvor langt der er ned

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Nekrolog: Søren Lenschau Andersen var et anker og en superstjerne indtil livet sled ham op som 38-årig

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Sport For abonnenter

Hvem kan stoppe Svendborg-Oure FA - B1913 vil efter pokalbraget levere alt mod DS-topholdet

Langeland For abonnenter

Kenny og Jeanette er langtidsledige og var til borgermøde for at blive klogere: - Det ville være rart at vide, hvad der skal ske med folk på kontanthjælp

Danmark

Politiet gransker atter selvmordslægen Svend Lings: - Der er ikke nogen dom, der kan få mig til at stoppe

Annonce