Annonce
Danmark

Power om uigennemskuelige priser på hvidevarer: Forbrugerne skal selvfølgelig ikke betale mere for en sølvfarvet låge

Power afviser, at forbrugerne skal betale mere hos dem end for en nærmest identisk vaskemaskine med hvid låge i andre forhandleres butikker. Butikken har nemlig prismatch, lyder det. For at få prismatch kræver det, at forbrugerne opdager, at der findes en nærmest identisk model med en billigere pris. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Anders Buur Thomsen, salgschef i Power, afviser, at forbrugerne i Powers butikker skal betale mere for vaskemaskinen med den sølvfarvede låge, end de skal for den nærmest identiske vaskemaskine med hvid låge i andre forhandleres butikker. Butikken har nemlig prismatch, lyder det. For at få prismatch kræver det, at forbrugerne opdager, at der findes en nærmest identisk model med en billigere pris.

Laver I eneforhandlingsaftaler på nogle modeller, når I indkøber hårde hvidevarer?

- Vi har modeller, der kun er vores. Den omtalte model med sølvlågen er for eksempel kun vores. Så kan der sagtens være en, der minder om et andet sted.

Hvorfor laver I aftaler om at være eneste udbyder af en model?

- For at sikre logistikken på varen. Når vi har eneforhandling, er det kun os, der kan købe modellen hos Bosch. Så kan vi sige til Bosch, at vi forventer at sælge 5000 af den her vaskemaskine det næste kvartal. Det ved de, vi gør. Hvis det er en model flere har, og der er en, der kører tilbud, så kører vi med. Vi får derfor et større salg, der ikke er planlagt i forhold til logistikken.

Vi har tjekket priserne på en række nærmest identiske vaskemaskiner. For eksempel kostede WAWH269PSN 8999 kroner hos jer, der var eneste forhandler udover Punkt 1. Den nærmest identiske model WAWH26I9SN var til salg hos flere forhandlere. Billigste pris på testtidspunktet var 6289 kroner. Får forbrugere der køber modellen hos jer en god handel?

- Ja, det gør de. Vi har lige haft vaskemaskinen til salg til 5555 kroner i weekenden. Nu når weekenden er slut har vi prismatch. Hvis der kommer en kunde og viser en nærmest identisk maskine, matcher vi prisen. De skal selvfølgelig ikke betale ekstra, fordi lågen er sølvfarvet og ikke hvid. Hvis der kommer en forbruger mandag, vil vi også sælge maskinen til 5555, fordi det var prisen i weekenden. Vi kan bare ikke markedsføre det som weekendtilbud mere, fordi det ikke er weekend. Men jeg vil gerne garantere, at alle forbrugere, der kommer ned til os mandag får den til 5555 kroner.

Hvad med de forbrugere, der kommer på onsdag?

- Det er ikke alle sælgere, der onsdag vil kunne huske, vi kørte tilbud weekenden. Men vi har 30 dages prismatch. Her er modellerne næsten identiske, så vi vil matche den billigste netpris.

Men det kræver vel, at forbrugeren selv opdager, at der findes en nærmest identisk model, som er til salg langt billigere hos en anden forhandler?

- Hvis de tjekker den her model på Pricerunner, kan de ved at scrolle ned på siden se, den også har kostet 5555 kroner.

Forbrugerrådet Tænk kritiserer de mange forskellige modelnavne til stort set identiske produkter, fordi de gør det umuligt at prissammenligne produkterne, når der ofte kun er en forhandler af en bestemt model. Hvad mener du om den kritik?

- Hvis vi kunne prissammenligne med den model, du nævner, så havde vi gjort det. Men det må vi ikke, når det ikke er samme maskine.

Mener du, I selv er en del af årsagen til, at det bliver svært at prissammenligne, når I efterspørger at få modeller for jer selv?

- Nej, jeg mener Powers priser er meget gennemskuelige netop på grund af vores prisrobot og kundegarantier. Vi får tilbudt en samlet pakke fra leverandøren både med egne modeller og modeller til alle.

Mener du, det er nemt for forbrugerne at gennemskue, de kan få nærmest en identisk maskine knap 3000 kroner billigere hos en anden forhandler, når jeres ikke er på tilbud?

- Jeg synes faktisk, det er relativt nemt. Du går bare ind på Pricerunner og skriver de fire første cifre i modelnavnet. Hvis de som forbrugere er i tvivl om, hvilken model de skal have, kan de komme ned i butikken og spørge, hvad forskellen er. Så vil vi sige, der ikke er anden forskel end farven.

Så du anerkender ikke, det er svært for forbrugerne at sammenligne priserne, når der er mange nærmest identiske modeller med forskellige navne?

- Jeg siger ikke, det er nemt at finde frem til vaskemaskiner. Jeg ved bare, at hvis man tjekker vores tilbud, finder man et godt tilbud på en vaskemaskine. Jeg kan garantere det tilbud er godt.

Forbrugerne skal altså bare undgå at købe andet end det, der er på tilbud hos jer?

- Nej, forbrugerne skal købe lige præcis det, der passer dem. Nogle vil gerne have maskiner med kapacitet på ni kilo, fordi der skal være plads til meget. Nogle vil gerne have 1600 omdrejninger.

Hvis det handlede om at øge valgfriheden for forbrugeren, hvorfor kan man så ikke indenfor samme modelnummer vælge størrelsen på kapaciteten ligesom ved mobiltelefoner, i stedet for at der oprettes forskellige navne til hver størrelse?

- Det synes jeg også ville være super smart.

Men det ville skabe færre variationer, og dermed ville det vel blive sværere for jer at få en model for jer selv?

- Korrekt. Fordi hvidevarer fylder så meget, som de gør, er logistik en noget større udfordring, end den er ved telefoner. Derfor har vi en del modeller, der er vores egne.

Vil det sige, at hensynet til logistikken vinder over hensynet til, at det skal være gennemskueligt for forbrugerne?

- Det gør, at de får et godt tilbud. Jeg synes, det er fantastisk, de kan få denne vaskemaskine til 5555 kroner.

Annonce

Elgigantens svar på kritikken

Elgiganten har valgt at sende et skriftligt svar på kritikken fra Forbrugerrådet Tænk. Hvidevare-salgschef Torben Førsterling skriver:

- I Elgiganten har vi i kraft af vores størrelse mulighed for at tilbyde et enormt bredt sortiment med tusindvis af hvidevarer, der alle har forskellige designs og funktioner for at imødekomme kundernes behov og individuelle ønsker. Hvis en kunde har købt en hvidevare hos os, som ikke har levet op til forventningerne til funktion eller pris, så tilbyder vi 30 dages returret eller hele 50 dage hvis man er medlem af vores kundeklub.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce