Annonce
Fyn

Poul har aldrig haft en partimakker i salen: - Jeg har store sko, så jeg er overhovedet ikke bange for at stå alene

Poul Poulsen blev første gang valgt som byrådsmedlem i 1998 for den gamle Aarup Kommune. Siden kommunalreformen har han siddet som ene mand i byrådet for Radikale Venstre. - Min byrådsgruppe er altid enig med mig, siger han med et grin. Foto: Amalie Hermansen
Radikale Venstre i Assens har endnu en gang en erfaren herre i front til det kommende kommunalvalg til november. 68-årige Poul Poulsen er for ottende gang i træk valgt som spidskandidat.

Når man ser tilbage på Poul Poulsens 24 år lange byrådspolitiske karriere, er man ikke i tvivl om, at den radikale 68-årige mand fra Rørup er lidt anderledes end sine 28 byrådskollegaer.

Lige siden han blev valgt ind i byrådet i den gamle Aarup Kommune i 1997, har han gået sine egne veje. Og siden kommunalreformen i 2007, der sænkede antallet af danske kommuner fra 271 til 98, har han siddet som ene mand for Radikale Venstre i byrådssalen i Assens.

- Jeg har altid siddet alene, og vi har ikke engang været tæt på at få to ind. Hvis det skal ske næste gang, så skal vi have et jordskredsvalg. Nej, det er ikke nok med et jordskred, der skal komme en radikal tornado, siger Poul Poulsen.

Annonce

At sidde som den eneste repræsentant for midterpartiet, der har været igennem et turbulent år med sagen om Morten Østergaard, der kostede den lokale afdeling seks medlemmer, er dog ikke skræmmende for den erfarne politiker.

- Jeg har ikke noget problem med at sige noget andet end flertallet. Hvis jeg tror på, at det, jeg mener, det er noget, som mit parti kan stå inde for, så synes jeg, at jeg står udmærket, som jeg står. Jeg har store sko, så jeg er overhovedet ikke bange for at stå alene, siger Poul Poulsen.

Til efterårets kommunalvalg står han igen som spidskandidat for Radikale Venstre - for ottende gang i træk.

Læser alt

For den radikale repræsentant er det altafgørende, at man som politiker træffer beslutninger på et oplyst grundlag. Derfor valgte han i 2014 at gå 30 kilometer på den gamle jernbanestrækning mellem Assens og Tommerup, da byrådet skulle diskutere en analyse om strækningen.

Og derfor læser han også gerne over 1000 sider hver måned for at sætte sig grundigt ind i alt, hvad der rører sig i de politiske udvalg.

I 2014 skulle politikerne i byrådet i Assens Kommune diskutere en analyse, der blev lavet af den gamle jernbane mellem Assens og Tommerup. I den anledning gik Poul Poulsen hele strækningen på godt 30 kilometer for at få syn for sagen. Arkivfoto: Asbjørn Sand


- Nogle vil kalde det en ulempe, at jeg skal læse et kæmpe pensum. Jeg kan ikke nøjes med at læse dagsordener og bilag til de udvalg, jeg er med i. Jeg skal læse dem alle og vide, hvad der sker. Det er tidskrævende, men til gengæld har jeg en enorm indsigt i hele kommunen. Et stort parti splitter sig op og specialiserer sig i udvalg, men jeg synes, det er en fordel at få en finger i jorden hele vejen rundt, siger Poul Poulsen.

Det falder ham helt naturligt at sætte sig grundigt ind i tingene, inden han tager stilling til, hvad han mener.


Jeg har store sko, så jeg er overhovedet ikke bange for at stå alene.

Poul Poulsen (R)


- Jeg synes, det er et rimeligt krav at stille, når man er valgt, at man sætter sig ind i det, man skal tage stilling til. Der er 41.000 mennesker, der er afhængig af det, du mener. Hvis du skal træffe en kvalificeret beslutning, skal du være oplyst, og det afhænger kun af dig selv, siger Poul Poulsen.

Annonce

Måske sidste gang

Igennem de sidste 24 år har Poul Poulsen først taget stilling til sit kandidatur et år forinden valget. Men denne gang er han - næsten - sikker på, at det er sidste gang, borgerne i Assens Kommune ser hans navn på stemmesedlen.

Poul Poulsen

Født i Gudbjerg på Sydfyn i 1952, hvor han er opvokset med sin far, der var arbejdsmand på et teglværk, og sin mor.

Gik på gymnasiet i Svendborg, hvor han undervejs blev far i 1970. Blev efterfølgende soldat i Livgarden og befalingsmand ved Bornholms Værn.

Bor i Rørup med sin kone Inger Poulsen, der er skoleleder på FGU Fyn i Glamsbjerg, og deres fælles datter Naja på 24 år. Poul er også far til Enrico på 50 år.

Uddannet pædagog fra Personalehøjskolen og har arbejdet med uregerlige unge, senhjerneskadepatienter, flygtninge og handicappede. Gik på efterløn i 2014.

Han har været byrådsmedlem siden 1998, og er i dag medlem af Økonomiudvalget, Miljø, Teknik og Plan samt Børn- og Ungeudvalget.

Der er endnu ikke fundet en til at overtage Poul Poulsen plads som spidskandidat i Radikale Venstre.

- Jeg forestiller mig, at det her er min sidste periode, for så er jeg midt i 70'erne, og så er der grund til at forny sig. Mit privatliv har også noget at sige. Jeg har en handicappet datter på 24 år, der stadig bor hjemme. Hun er visiteret, men der er ikke plads til hende, der hvor hun skal bo. Hvis hun flytter hjemmefra inden for de næste par år, så kunne det være, at vi (Poul og hans kone Inger, red.) kunne nå at få et par år, hvor vi kan leve lidt mere som et ægtepar, siger han og tilføjer straks:

- Hvis vi altså kan finde ud af at bruge tiden. Ellers kan jeg jo altid stille op igen, siger Poul Poulsen.

Op til kommunalvalget i 2017 var avisen forbi Poul Poulsen. Avisen tog med på en løbetur, som Poul Poulsen gjorde meget i dengang, efter han som 60-årig begyndte at løbetræne. Det begyndte han på efter et sundhedstjek i forbindelse med sin runde fødselsdag. I dag løber den radikale spidskandidat dog ikke længere på grund af bentøjet. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Ærø For abonnenter

Kommunalpolitisk prisfest: Gift i grundvandet er ikke farligt, men det er Facebook

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 752 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn - højeste prositivprocent siden august

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Tidligere Troense-kok bag tremmer i tre år: Stort narkosalg og dopingbesiddelse

Erhverv For abonnenter

Pæn succes med søndagsåbne butikker i Svendborg: Det lugter af en gentagelse næste sommer

Faaborg-Midtfyn

Politiker i ny Facebook-fadæse: Delte opslag, hvor statsminister kaldes 'forbryderisk mær'

Navne For abonnenter

Forfatterdebutant på 66 år: Wagn Ivan Pedersen har skrevet portrætbog om en af Sydfyns sportskæmper

Debat

Kære læser: Vi vil gerne hjælpe jer ud af ekkokamrene på sociale medier, så nu gør vi alle valghistorier gratis for alle

Sport For abonnenter

GOG-trup spiller tidligt skæbneopgør i corona-epicenter

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn For abonnenter

Odense-forstæder frygter gigantisk strøm-anlæg midt i idyllen: En flok rigtige svin kan spænde ben for projektet

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

Svendborg skraber bunden i ny idrætsundersøgelse: - Jeg er meget overrasket

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Faaborg-Midtfyn

Store babser i forhaven vækker opsigt: Har Berit lavet Fyns sjoveste græskarfamilie?

Kultur For abonnenter

Fynsk band har spillet over 1000 koncerter: 43 koncerter på en enkelt måned er rekord

Ærø

Tre timers ekstra sejltur: Fredag sejlede den ene tvillingefærge i ring

Annonce