Annonce
Fyn

Populær grillbar ved fynsk landsby er vokset til dobbelt størrelse: Anders starter forfra med nyt personale

Anders Lehmann lægger langsomt fra land i sin grill i Marslev, for han vil gerne sikre sig, at hans nye personale er helt klar. Arkivfoto: Helle Nordström
Endelig var ventetiden slut. Med flere siddepladser var Anders Lehmann torsdag klar til tage imod spisende gæster i sin grill, Marslev grill-café.

Marslev:  Fra Nyborg, Kerteminde og Odense kommer folk trillende til Marslev grill-café, når lækkersulten melder sig, for indehaver af grillbaren, Anders Lehmann, laver en ribbensteg, der har gjort ham berømt langt ud over lokalområdet.

Ind i mellem har folk dog rejst forgæves, når de har kigget ind i grillbaren og konstateret, at de var nødt til at gå igen, fordi der ikke var nogen ledige stole indenfor.

Derfor har Anders Lehmann længe savnet mere plads. Den har han fået nu. For Marslev grill-café er blevet dobbelt så stor efter, at grillejeren har inddraget en terrasse bag grillbaren til stolepladser.

Annonce

Ved årsskiftet stod udbygningen klar, men så lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) Danmark ned, og Anders Lehmann måtte kun sælge takeaway og kigge længselsfuldt over på de tomme stole i sin grillcafé.

Travle dage i vente

Derfor er han lykkelig for, at det fra onsdag 21. april igen blev tilladt at have spisende gæster. Nu kan de ekstra kvadratmeter endelig komme i brug.

- Lige nu må der sidde 21 inde i grillen, hvis restriktionerne skal overholdes. Når det hele bliver normale forhold igen, kan der sidde op til 50, fortæller han.

Torsdag trippede han for at se de første gæster i grillbaren.


De fleste, jeg har haft ansat, har fundet noget nyt i mellemtiden, og derfor er jeg godt i gang med at få nye mennesker ind igen.

Anders Lehmann, indehaver af Marslev grill-café


- Jeg glæder mig til at komme i gang og håber, at jeg får nogle travle dage. Travle måneder i det hele taget, fastslår han.

Annonce

Nye mennesker ved grillen

Anders Lehmann fortæller, at han er ved at få personale ind i grillbaren igen.

Da han under corona-nedlukningen kun har valgt at have åbent 12 timer om ugen, har han ikke kunnet holde på sit personale.

Anders Lehmann var klar til, at folk kunne sidde udenfor ved hans grillbar, men det glæder ham, at han fra onsdag igen måtte have folk til at spise indenfor. Arkivfoto: Helle Nordström

- De fleste, jeg har haft ansat, har fundet noget nyt i mellemtiden, og derfor er jeg godt i gang med at få nye mennesker ind igen. Der er et par af de gamle ansatte, men ellers er det forfra igen.

Derfor åbner Marslev grill-café heller ikke helt på samme måde som før nedlukningen. I øjeblikket er der kun åbent fra torsdag til søndag.

- Jeg skal have flere hænder i gang. Jeg vil ikke risikere at stå i en situation, hvor vi ikke kan betjene de kunder, der er her. Det kan vi ikke lige nu, hvis vi har åbent flere dage.

- Jeg vil hellere have åbent få dage og give folk en god oplevelse, end det ender i noget rod, men så snart, jeg har sat folk ind i arbejdet, vender jeg tilbage til det gamle, lover han.

Sidste år begyndte Marslev grill-café med at have en dagens ret på menuen.

Torsdag, da Anders Lehmann igen tog imod siddende gæster i restauranten, var det langtidssimret mørbradgryde med ris og kartoffelmos, der blev serveret ved bordene.

Grillejeren føler sig ikke udfordret af, at folk, der gerne vil sidde ned og spise indenfor, skal fremvise et coronapas.

- Jeg følger bare med, for jeg vil bare i gang, fastslår han

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce