Annonce
Ærø

Politisk sommerklumme: På Ærø kan vi noget, andre ikke kan

Mads Boeberg Hansen (K) under sidste valgkamp på havnen i Marstal. Arkivfoto: Andrea Bisgaard
Annonce

Det er med respekt som politisk hold at være med til at skabe fremtiden for vores samfund på Ærø. Folk fra andre landsdele ser med misundelse på den ø, vi lever på. Man kan forlade sit hus uden at låse døren, her er lidt trafik, og vi har en infrastruktur de store kommuner i landet ville give deres højre arm for at få. Vi er omgivet af hav, du kan høre fuglene synge, man kan se stjerner om natten. Vi har tid, rummelighed og plads til nærvær.

Ærø har en kultur og et samfund, som ingen andre har, og det skal udnyttes, men det tiltrækker ikke, som det bør. Turister bliver tiltrukket men ikke nye tilflyttere, befolkningstallet er for nedadgående. Store dele af øen er i drift i 20 procent af tiden, og det skal højnes, så vi sikrer øens fremtid.

Tiden er inde til at tage førerposition inden for grønne erhverv og grøn omstilling. Øens befolkning er klar over, at det er vejen at gå - med omtanke - men vi skal tiltrække folk i den erhvervsdygtige alder, folk med børn, der skal være med til at bygge og skabe fremtiden i vores samfund. Den gruppe ser de værdier, vi har på Ærø, som et velfærdsgode, og de ønsker grøn udvikling på et højt niveau. De vil på sigt komme til at skabe en social og miljømæssig reaktion.

Den befolkningsgruppe og vi, der bor her på øen, kræver social involvering, et renere miljø og fokus på fremtidens grønne teknologi. Udvikling og forskning indenfor blandt andet landbrug, søfart og transport er et krav i en verden, der skriger på CO2-nedsættende handling. Det er den store kommercielle mulighed i fremtiden for Ærø.

Det fordrer, at vi udvikler eksisterende uddannelsesinstitutioner og skaber nye, der klarer sig godt på landsplan. En følge af det er ønsket om gode sociale oplevelser som spisesteder med en bred folkelig og etnisk smag, forretninger med et bredt udsnit af dagligvarer, billige boliger, gode børnepasningsforhold etc. Det kan Ærø tilbyde, og det skaber arbejdspladser. Mange restauranter og detailhandlende så gerne en forlænget sæson.

Jo mere bæredygtige vi bliver i fremtiden, jo flere vil vi tiltrække. Det er selvforstærkende.

Pointen er, at bliver vi gode til at tiltrække nye beboere, jo bedre skal vi være til at vedligeholde og forbedre vores samfund. Gode kompetente skoler. En ældrepleje skal højnes, så vi bliver landskendt for vores omsorg. Det skylder vi tidligere generationer. Vi skal være førende inden for energiudvikling, sol, vind og biomasse skal vi selv dyrke, det er et plus på CO2-regnskabet - det skal sættes i værk.

Færger, busser og alle kommunes køretøjer skal drives af bæredygtig energi. På sigt skal beboerne følge efter. Vi ønsker en ø uden fossile brændstoffer inden for en kort årrække. Lade-stationer i stedet for benzinstationer.


Færger, busser og alle kommunes køretøjer skal drives af bæredygtig energi. På sigt skal beboerne følge efter. Vi ønsker en ø uden fossile brændstoffer inden for en kort årrække. Lade-stationer i stedet for benzinstationer.

Mads Boeberg Hansen, Det Konservative Folkeparti


Ærø skal være førende i at skabe en ’grøn fremtid’ - det ligger til højrebenet. Vi er selvforsynende med strøm og har færgen Ellen som et godt eksempel.

Vi vil skabe et ’fremtidens udviklingshus’ med fokus på at tænke ’grønt’. Drevet af fonde og kommunale tilskud, som bringer øen i stilling til at agere og skabe resultater inden for en kort årrække. Det skal gøres i samarbejde med Energy Lab, og andre lokale aktører, som allerede er godt i gang.

Borgerforslag er også en positiv synergi - hele øen kan deltage. Lad os komme i gang. Fra Skjoldnæs til Eriks Hale.

Det kræver, vi dyrker fælleskabet, specielt i det politiske liv, og samtidig rækker ud i verden. Favner hinanden med omtanke for Ærø. Vi er klar.

Politiske sommerklummer

Redaktionen har bedt de partier og lister, der er repræsenteret i Ærø Kommunalbestyrelse, om at skrive en klumme hver om, hvad de ser som det vigtigste for Ærø den kommende tid.

Vi bringer klummerne over otte mandage i løbet af sommeren.

  • 22. juni: Ærø Plus
  • 29. juni: Ærø i Centrum
  • 6. juli: Det Konservative Folkeparti
  • 13. juli: Ærøs Fremtid
  • 20. juli: Venstre
  • 27. juli: Socialdemokratiet
  • 3. august: Dansk Folkeparti
  • 10. august: Socialistisk Folkeparti
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce