Annonce
Fyn

Politisk redaktør forlader Avisen Danmark: Thomas Funding bliver nyhedschef på TV 2

Thomas Funding, Avisen Danmarks politiske redaktør, bliver ny chef for TV 2 Nyhederne på Kvægtorvet i Odense. Foto: Heidi Røndbjerg-Christensen
Avisen Danmark skal have ny politisk redaktør, idet Thomas Funding skal være chef for TV 2 Nyhederne på Kvægtorvet i Odense. Han bliver desuden medlem af chefredaktionen på TV 2.

Jobskifte: Thomas Funding, 37 år, tager endnu et skridt op af karrierestigen, idet han fra maj skal være chef for TV 2 Nyhederne på Kvægtorvet i Odense. Desuden bliver han medlem af chefredaktionen på TV 2.

Han er uddannet på TV 2 og arbejdede der, indtil han for tre år siden blev hentet til Avisen Danmark, som er Jysk Fynske Mediers fælles udgave for alle dagblade i koncernen.

- Det bliver som at komme hjem, og jeg glæder mig, for Kvægtorvet, stedets særlige ånd og de mange dygtige medarbejdere betyder rigtigt meget for mig. Det var her, jeg startede i praktik, og det er her, jeg er uddannet, siger Thomas Funding i en pressemeddelelse om udnævnelsen.

Annonce

Han bor privat i Skibhuskvarteret i Odense med hustruen Janne og parrets tre drenge. Dermed får han ikke langt på arbejde til hverdag og slipper for de mange dage på Christiansborg, hvor han som politisk redaktør har opholdt sig en stor del af sin tid.


Det bliver som at komme hjem, og jeg glæder mig.

Thomas Funding, nyudnævnt nyhedschef og chefredaktør på TV 2 i Odense


Thomas Funding er uddannet journalist fra SDU i 2014, og han fik ansættelse på TV 2 straks efter. For tre år siden kom han så til Avisen Danmark, hvor han afløste Elisabet Svane. Nu går turen så retur til TV 2, hvor den nyudnævnte nyhedsdirektør Ulla Pors Nielsen giver Thomas Funding disse ord med på vejen:

- Thomas Funding er kendt som en stærk og dygtig journalist, der insisterer på, at der skal produceres god og væsentlig journalistik fra alle egne af Danmark. Derfor er det helt rigtigt at have Thomas som chefredaktør for Nyhederne og vores hovedsæde i Odense, hvor vi altid skal udnytte den unikke placering midt i Danmark i vores journalistik.

Blev valgt sammen med Mai Mercado

Inden Thomas Funding uddannede sig til journalist, var han engageret i lokalpolitik. Han blev valgt til Odense Byråd i 2005 for Socialdemokratiet og genvalgt igen i 2009, inden han forlod politik med udgangen af 2010, da han skulle i praktik som journaliststuderende.

Ved valget i 2005 førte han i øvrigt valgkamp med en anden ung kandidat, Mai Mercado (K), som dengang hed Henriksen til efternavn. Hun blev også valgt, og de to hang blandt andet valgplakater op sammen, selv om de altså stillede op for hvert sit parti.

To unge håbefulde kandidater stillede op til byrådsvalget i Odense i 2005. Til venstre Mai Mercado, der dengang hed Henriksen, og senere blev minister, og til højre Thomas Funding Therkildsen, der senere blev journalist og fra maj chefredaktør på TV 2. De førte noget af valgkampen sammen - og blev begge valgt. Billedet er taget i Christiansgade, hvor de begge boede dengang. Arkivfoto: John Fredy

Det var i øvrigt Mai Mercado, der havde mest grund til at glæde sig over resultatet i 2005, da Jan Boye (K) trak hele ti andre konservative medlemmer ind i byrådet og dermed lige nøjagtig kunne blive borgmester i stedet for Anker Boye (S), der dog vendte stærkt tilbage og generobrede borgmester i 2009.

Thomas Funding var med i inderkredsen omkring Anker Boye de sidste par år i byrådet, men foretrak altså journalistik frem for politik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Faaborg-Midtfyn

Går imod andre praktiserende læger: Faaborg-læge vil gerne vaccinere med skrottede vacciner - hvis myndigheder siger ok

Annonce