Annonce
Svendborg

Politikere klar til at betale: Svendborg bliver startby for de gamle sejlskibe

Svendborg bliver startby for Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe i 2020 og målby året efter. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Svendborg: Svendborg bliver startby, når der er Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe i 2020.

Det ligger fast, efter at politikerne i Økonomiudvalget forleden behandlede en ansøgning fra foreningen bag sejladsen.

De folkevalgte nikkede nemlig ja til dels at yde et tilskud til foreningen, dels betale de øvrige udgifter til for eksempel lokaler, el, vand, toiletter, renovation, fritagelse for havnepenge samt morgenmad til alle deltagerne, hvilket i alt løber op i 100.000 kroner. Og i øvrigt gøre det også i de kommende år.

Det betyder, at skibene starter i Svendborg mandag i uge 30, og at den sydfynske købstad bliver målby for 2021-udgaven af sejladsen. (finn)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Minimumsnormeringer på tynd is

Regeringen og dets støttepartier og sågar Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) risikerer et tillidsbrud med vælgere, forældre og medlemmer med det, de kalder minimumsnormeringer. Det er jo egentlig et markant løft, at der i den nye finanslov kanaliseres 500 millioner kroner i 2020 stigende til 1,6 milliarder kroner i 2025 ud til flere pædagoger i daginstitutionerne i kommunerne. Men når finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at de med aftalen vil indføre minimumsnormeringer, bevæger politikerne sig ud på tynd is. Og fagforbundet BUPL går gladeligt med derud, når det på sin hjemmeside kalder minimumsnormeringer en realitet. Minimumsnormering er defineret som, at der minimum skal være en voksen pr. tre vuggestuebørn og en voksen pr. seks børnehavebørn. Det er det, forældre har demonstreret for. Det en række politikere har stillet i udsigt. Og det som forligspartierne, Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF, nu lover. Men det er hverken finansloven eller BUPL, der bestemmer, om minimumsnormeringer er virkelighed. Det står sin prøve i daginstitutionerne. Kan du gå ind i en hvilken som helst institution en hvilken som helst morgen, dag eller sen eftermiddag og finde voksne i forholdet 1:3 og 1:6, så har man holdt det, man har fejret. Men finder forældre fortsat en pædagog alene med 10 børn, mister ordene værdi, og tilliden er brudt. Der har det seneste år været mange tvivlsomme beregninger på, hvordan normeringerne reelt ser ud i daginstitutionerne i dag. Ledere blev talt med, møder ikke fraregnet, og både en sygemeldt medarbejder og vedkommendes vikar blev registreret, som om de begge var på arbejde samtidig. Imens kunne en stikprøveundersøgelse i og af Svendborg Kommune konstatere, at der i det værste tilfælde var en voksen til 22 børn. Alt sammen satte blot en fed streg under, at minimumsnormeringer ikke er defineret via en opregningsmetode. Heller ikke i en finanslov. Det står sin prøve i daginstitutionerne. Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, som også var med til at præsentere finanslovsaftalen, mener da heller ikke, at man hermed leverer minimumsnormeringer. Og hvis man har tænkt sig at pege på en beregning og kalde det minimumsnormeringer, er det måske snarere maksimumsnormeringer, som man har indført. Politikernes fejl er i virkeligheden at tage ordet ”minimumsnormeringer” i munden. Måske fejlen blev begået allerede i valgkampen, hvor regeringens senere støttepartier bakkede op om idéen, og derfor vil man også levere det nu. Men det kan altså vise sig at blive et seriøst selvmål, at man ikke kunne nøjes med at holde sig til at sige det, man rent faktisk har gjort: givet de danske daginstitutioner et milliardløft.

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce