Annonce
Ærø

Politiker om droneprojekt: - Der er et kæmpe fremtidspotentiale

Sådan ser en drone, der flyver med fragt, ud. Foto: Sundhedsdroner.dk
Potentialet i projektet Sundhedsdroner, som skal teste flyvning af blandt andet blodprøver på Ærø, er stort, mener Inga Blom Thomas (P), som ser det som endnu et projekt, hvor Ærø er med i front i udviklingen af digitale løsninger.

Ærø: - Jeg er helt vild med de her droner. Der er et kæmpe femtidspotentiale. Ude i fremtiden begynder de at flyve specialisterne ud til os. Det ligger længere ude. Men det er den vej, det kommer til at gå, og at vi kan være med up front. Det er fantastisk.

Sådan lyder det begejstret fra Inga Blom Thomas (P), når hun bliver bedt om at sætte nogle ord på projektet Sundhedsdroner, som arbejder på i fremtiden at kunne flyve med blandt andet blodprøver og medicin, og hvor Ærø skal være testområde. Hun er formand for styregruppen i projektet Ærø - Den digitale ø og har fulgt projekt tæt fra dets opstart i januar i år.

- Jeg ser store perspektiver i droneprojektet i forhold til, hvordan man kan skabe mere nærhed i sundhedstilbud i et område som Ærø. I det hele taget alle de projekter i Den digitale ø, hvor vi har prioriteret sundhedsområdet, er udgangspunktet, hvordan vi kan styrke de tilbud, der er i dag, med digitale løsninger, sådan så det bliver til gavn for borgerne, og hvor det ikke går på kompromis med kvaliteten, siger hun.

Især responstiden i forhold til blodprøver og mindre rejsetid er Inga Blom Thomas begejstret for i droneprojektet, og det vil være en klar værdi for patienterne, forudser hun, ligesom flere andre digitale projekter er det.

- De erfaringer, vi har fra de projekter, som allerede nu er i drift - og det er for eksempel telekonsultationer - der slipper man faktisk for at skulle bruge en hel dag. Og vi taler om nogle borgere, som ER svækket, og hvor sådan en rejse er klart belastende, siger hun.

Inga Blom Thomas er også glad for, at Ærø endnu en gang er med i et visionært projekt, der skaber udvikling.

- Det kommer, fordi vi er i det samarbejde med OUH, og man ved, at vi arbejder med de her teknologier og har fået øje på, at Ærø er et fantastisk samfund at prøve nogle af de her ting af.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et slidt toilet bliver aldrig retro

Mode har alle dage hentet inspiration fra fortiden. Og når ting bliver retro, bliver de spændende. Det, der var kikset for et par år siden, bliver pludselig smart og eftertragtet. Møbler i teaktræ og palisander har været i høj kurs, de gamle Lyngbyvaser er blevet solgt til ganske pæne beløb, gult og orange tøj vendte tilbage til tøjforretningerne og endda batikfarvning af tøj har flere gange vundet indpas. Terrassogulvet har en også overgang scoret pænt på retroskalaen. Men et gammelt skoletoilet fra 1969 med føromtalte terrassogulv bliver aldrig retro på nogensomhelst fed måde. Det forbliver, hvad det er. Og mestendels er det bare lidt ulækkert. Det lugter dårligt, også selv om det bliver gjort rent flere gange dagligt. Det gør det, fordi de mange års brug bare sætter sig i alle sprækker, og selv den mest indædte omgang knofedt kan ikke fjerne lugten og fornemmelsen af, at det er et sted, hvor hygiejnen ikke er i top. Derfor er det godt, at kommunalbestyrelsen på Ærø har besluttet, at Marstal Skole skal have 420.000 kroner til at renovere toiletter. Det rækker ikke til at toptune toiletfaciliteterne på hele skolen, men toiletterne i gården kan nu blive genstand for mere end rynkede næser og generelt ubehag. Når renoveringen er overstået, kan det måske ligefrem være, at skolens børn igen vil bruge dem uden væmmelse. Vi kan trække lidt på skuldrene over nogle slidte toiletter, men det gør noget ved trivslen, hvis vi ikke kan få os selv til at gå på toilettet. Syv timer kan blive meget lange, hvis et toiletbesøg trænger sig på, og man ikke kan få sig selv til at træde af på naturens vegne. Nu kan Marstal Skole komme et pænt stykke ad vejen, men helt i mål kommer skolen ikke. Beløbet dækker kun lidt over halvdelen af det økonomiske behov, skolen har. Derfor må opfordringen med det samme lyde, at kommunalbestyrelsen ikke glemmer eller nedprioriterer dette behov, når der skal lægges budget næste år. Børns trivsel har afgørende betydning for deres evne til at lære. Og vi kan nå et godt stykke vej, hvis vi sørger for acceptable rammer. Ingen taler om højteknologiske japanske toiletter eller bare noget, der minder om det. Det skal bare være et sted, eleverne ikke ækles ved at bruge i løbet af skoledagen. Kan vi sørge for det, så øges trivslen blandt eleverne også. Jovist, det koster penge, og andre ting må nedprioriteres. Den slags er ikke nemt, når man kigger på, hvad der er at gøre godt med på Ærø. Derfor må der også lettes på hatten, når politikerne, mens sparekrav tårner sig op, holder hovedet koldt og prioriterer børns trivsel.

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Annonce