Annonce
Langeland

Politiet trak våben: 12-årig gik med gevær på gaden

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Politiet trak lørdag våben mod det, der viste sig at være en 12-årig dreng med et legetøjsgevær.
Annonce

Rudkøbing: Det var dramatiske scener, der lørdag lige over middag udspillede sig på Østergade i Rudkøbing.

Politiet fik nemlig klokken 12.50 en anmeldelse om, at en mand iført gasmaske gik rundt på gaden med et gevær.

- Den melding reagerer vi naturligvis på og tager sikkerhedsmæssige forholdsregler, når der er en, der går rundt med et våben. Der er ingen melding om, at han har gjort noget - han går bare frem og tilbage i gaden.

- Da vi kommer frem, trækker vi våben og får ham lagt ned, så vi får styr på ham. Så finder vi ud af, at det er en 12-årig med et legetøjsvåben.

- Jeg har ikke set våbenet endnu, men for anmelder lignede det på afstand et rigtigt gevær. Det var anmelder ikke i tvivl om. Og så kan det være svært at bedømme alder, når det er en med gasmaske på, fortæller Peter Vestergaard, der er vagthavende ved Fyns Politi.

Peter Vestergaard fortæller, at den 12-årige dreng er blevet overleveret til sine værger.


Da vi kommer frem, trækker vi våben og får ham lagt ned, så vi får styr på ham. Så finder vi ud af, at det er en 12-årig med et legetøjsvåben.

Peter Vestergaard, Fyns Politi


- Heldigvis er ingen kommet til skade, men han er selvfølgelig rystet over oplevelsen, siger Peter Vestergaard.

Politiet vil nu tale med den 12-årige dreng.

- Han har ikke gjort noget ulovligt, og man må gerne have et legetøjsgevær i hånden. Men man bør tænke over, om nogen kan misforstå det, siger vagtchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Hvemhvadhvor: Så kom der billeder af sommerliv ved Nordenhuse

Udland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

S-politiker tiltalt 'lille du' og bedt om at passe gryderne: - Respektløst

Annonce