Annonce
Fyn

Politiet ophæver visitationszone i Vollsmose

Efter en periode med uro og knivstikkeri oprettede Fyns Politi en visitationszone i Vollsmose 20. maj. Den forlænges ikke, når den udløber tirsdag aften. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Når visitationszone i Vollsmose udløber tirsdag klokken 19 bliver den ikke forlænget.

Odense: Fyns Politi har besluttet ikke at forlænge visitationszonen i Vollsmose i Odense, der ellers skulle udløbe tirsdag 4. maj klokken 19.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Visitationszonen blev oprettet tirsdag 20. april i år efter der havde været uro og et knivstikkeri i bydelen natten til tirsdag.

Annonce

Med visitationszonen ville man forhindre utryghedsskabende kriminelle handlinger med det formål at genskabe trygheden i området.

Politidirektør Arne Gram understreger dog, at politiet stadig vil være til stede i området.

- Kriminelle og andre ballademagere skal ikke have lov til at sætte dagsordenen i et boligområde, hvis tusindvis af gode borgere bor og arbejder. Så jeg vil her love, at vi fortsat vil have et yderst vågent øje rettet mod området. Og bliver der behov, så er vi klar til at bringe alle relevante muligheder i anvendelse, siger han i pressemeddelelsen.

Han oplyser, at man i perioden har foretaget 23 visitationer, og at der har været 12 sigtelser.

Sigtelserne omhandler blandt andet hæleri, kørsel uden førerret, besiddelse af euforiserende stoffer eller knive samt ulovligt besiddelse af våben.

Følgende er fundet ...

Følgende har politiet fundet i visitationszonen perioden fra 20. april til 4. maj 2021:

  • 2 knive
  • 1 Totenschläger
  • 1 hobbykniv 1 kniv
  • 1 patronhylster
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hvorfor glemmer I altid os sejlere: En bro vil tvinge os ud midt på Lillebælt

Annonce