Annonce
Langeland

Politiet har sikret spor: Grøn Puch Maxi stjålet fra arvegård

Der er en Puch Maxi som denne – dog i grøn – der er stjålet fra en ejendom udenfor Tryggelev. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Tryggelev: Hvis du ser en person køre rundt på en grøn Puch Maxi, er den muligvis stjålet fra en forladt arvegård på Slåvænget udenfor Tryggelev.

Arvegården har stået tom i 10 år, men i denne uge har der været ubudne gæster. De har ikke kun knust en rode til en bagdør og gennemrodet både ejendommen og en tilhørende staldbygning, men altså også stjålet en knallert af den slags, der var et hit i 70'erne og 80'erne og nu har fået et revival.

Politikommissær Christian Billesøe fra Fyns Politi i Svendborg fortæller, at gården har stået tom i 10 år, men at ejerne jævnligt besøger stedet, og at de opdagede indbruddet, da de kiggede forbi tirsdag klokken 19.

- Det hele er kraftigt gennemrodet, men vi har sikret os nogle spor, siger politikommissæren, der ikke vil fortælle hvilken type spor, politiet har fundet på stedet.

Der er tilsyneladende ikke stjålet andet fra ejendommen. /gru

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce