Annonce
112

Politiet beder om hjælp: Kender du denne mand?

Fyns Politi efterlyser denne mand efter et overfald på et pizzeria i Frederiksgade den 23. november sidste år.
Politiet har opgivet at finde frem til mand, der slog kvinde ned på pizzeria i Frederiksgade i november, og beder nu borgerne om hjælp.

Svendborg: Politiet har i de seneste fire måneder forgæves jagtet en mand, der den 23. november overfaldt en kvinde på et pizzeria i Frederiksgade, og nu beder man offentligheden om hjælp for at kunne finde frem til manden.

Episoden blev fanget af et overvågningskamera, og her fremgår det, at manden tog kvælertag på en 42-årig kvinde og rev hende ned i gulvet, så hun fik en skade i hovedet. Det fortæller politikommissær Rasmus Tyllesen fra Fyns Politi i Svendborg.

- Vi har haft en masse, der skulle afhøres, og vi har også forsøgt at få ham identificeret ved hjælp af andre efterforskningsspor, men det er ikke lykkedes, og derfor beder vi nu offentligheden om hjælp, siger politikommissæren.

Han oplyser, at episoden fandt sted på Kaplan Pizzeria i Frederiksgade den 23. november klokken 05.35 – det er tidligt lørdag morgen.

Manden beskrives som dansk, almindelig af bygning, ca. 30-35 år med kort mørkt hår. Han var iført en mørk blazer-jakke, lys skjorte, lyseblå eller lysegrå jeans, sort bælte og lysegrå sneakers med hvid sål med en mørk markering på indersiden af sålen ved hælen.

Politiet beder alle med kendskab til sagen eller manden kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Fyns Politi efterlyser denne mand efter et overfald på et pizzeria i Frederiksgade den 23. november sidste år.
Fyns Politi efterlyser denne mand efter et overfald på et pizzeria i Frederiksgade den 23. november sidste år.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce