Annonce
Svendborg

Politi: Seks bilister sigtet ved Ørkildskolen

Seks personer er allerede mandag morgen sigtet for at ignorere indkørsel forbudt skilt ved Ørkildeskolen. Foto: Katrine Becher Damkjær
En patrulje var denne mandag morgen ude og kontrollere ved Ørkildskolen afdeling Øst. Her sigtede de billister, der ignorerede omdiskuteret indkørsel forbudt-skilt.
Annonce

Svendborg: Mandag morgen på den første skoledag efter sommerferien har Fyns Politi sigtet seks bilister ved Ørkildskolen afdeling Øst.

Disse trodsede de anmærkede regler og passerede uden videre et skilt visende indkørsel forbudt.

Der er tale om et skilt, der angiver, at man i tidsrummet 07.30-08.30 ikke må køre ind på området. Det er i dette tidsrum, at flest børn ankommer til skolen.

Patruljeringen var led i en landsdækkende kampagne kaldet ”Landsdækkende kontrol ved skoleveje”.

- Politiet vil de næste uger holde ekstra øje med trafikken omkring skoler med fokus på, at børn skal kunne færdes sikkert i trafikken, siger Rasmus Tyllesen, Fyns Politi.

Tidligere på året var Fyns Politi også ude med riven ved Ørkildskolen afdeling Øst i Svendborg.

Allerede i januar skrev Fyns Amts Avis om, at bilister havde problemer med at overholde de trafikale regler omkring skolen. Det omdiskuterede indkørsel forbudt skilt ved skolens område, voldte allerede dengang bilisterne problemer, og i det hele blev 13 bøder uddelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Stadig flertal for Broholm-møller: - Med mindre der kommer noget helt vildt i hvidbogen, så mener jeg, at vi skal stille møllerne op

Annonce