Annonce
Fyn

Politi har fundet efterlyst mand i brand-sag

Beredskabet var hurtigt fremme i forbindelse med den seneste brand i haveforeningen Helgetoften. her bemærkede holdlederen straks, at det lugtede af benzin. Politiet arbejder da også ud fra en teori om, at branden var påsat. Foto: Kasper Riggelsen
Manden blev set i kolonihave, mens huset brændte. Nu takker ordensmagten for borgernes hjælp i opklaringsarbejdet.
Annonce

Bemærk: Artiklen er opdateret torsdag klokken 10.50 - blandt andet med oplysningen om, at manden indtil videre betragtes som et vidne i sagen.

Nyborg: Fyns Politi har nu fundet frem til den mand, der blev efterlyst i forbindelse med den seneste mystiske brand i kolonihaveforenigen Helgetoften.

Det fremgår af et tweet, som politiet netop har udsendt.

"Tak til de borgere, som er kommet med henvendelser i sagen. Vi kan ikke oplyse yderligere," skriver politiet i den kortfattede besked.

Det var to ansatte fra Jernbanebo få hundrede meter derfra, der fik øje på manden under en rygepause.

Manden befandt sig i kolonihaven, mens huset brændte. Efterfølgende så de, hvordan han cyklede derfra på en cykel med anhænger i retning mod voldgraven.

Manden beskrives som lav af bygning, mørkt hår og iført arbejdsoverdel. Politiet efterforsker sagen som en påsat brand.

Ifølge Charlotte Nyborg fra politiets presseafdeling er der dog ikke tale om, at manden er blevet anholdt eller sigtet i sagen. Af samme årsag vil han heller ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.

I stedet betragtes han indtil videre som et vidne. Derudover har hun ikke yderligere kommentarer.

Annonce

Ejer rystet

Det har tidligere været fremme, at politiet havde modtaget to henvendelser i sagen, der blot er den seneste i en række sager om mulig ildspåsættelse i Nyborg.

Formanden for haveforeningen Helgetoften, Jan Jensen, har været i kontakt med ejeren af det pågældende kolonihavehus. Huset er ikke forsikret, og ejeren er rystet over, at nogen tilsyneladende har sat ild til ejendommen.

- Det har han det ikke godt med, og han håber ikke, at de kommer igen, bemærker formanden.

I det hele taget har den seneste brand fået bekymringerne til at blusse op igen blandt haveforenings medlemmer, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG: Han bliver bare ved og ved

Ærø

Brand i container på HCC Bådeværft

Annonce