Annonce
Fyn

HC Odense mod Ajax: Pokaldrama ulmer efter kamptørke

Christian Trans er HC Odenses nye målmand og kommer med en masse erfaring fra Tønder.
HC Odenses mænd i første betydende kamp i flere måneder mod tradtionsklubben Ajax i Sydbank Arena lørdag.
Annonce

HÅNDBOLD: Umiddelbart efter Odense Håndbolds kvinders test mod Nykøbing Falster betræder HC Odenses mænd lørdag for første gang i måneder et halgulv i en kamp, der tæller.

I Sydbank Arena - tidligere Odense Idrætshal - spiller HC Odense 1/16's-finale mod Bavnehøj-klubben Ajax, der har rige traditioner. Ajax var første pokalvinder i 1965, da turneringen blev indført for mænd og kvinder. Det skete med 21-19 over Aarhus KFUM. Københavnerne står iøvrigt noteret for ni danske mesterskaber med DM-titlen i 1964 som den sidste.

- De seneste par kampe mod Ajax har været kendetegnet ved, at københavnerne er sluppet bedst ud af det ved at minimere de tekniske fejl, stå godt og profitere af vore fejl. Begge hold har haft svært ved at åbne modstanderne, så det gælder for os om at få de nemme mål denne gang, siger træner Martin Hjortshøj på klubbens twitter.

- Sidst vi mødte dem i Odense, spillede vi uafgjort, men nu er Ajax et ubeskrevet blad for os, fordi de har haft en del udskiftninger. Samtidig er det den første betydningsfulde kamp og begge hold er nok ikke så langt i processen som under normale forhold. Men det vil blive intenst og samtidig har disse knald-eller-fald-kampe deres helt eget liv. Men det skal nok også blive seværdigt, tilføjer Martin Hjortshøj.

Inden lørdagens kamp kl. 14  har HC Odense været på en testtur over Storebælt og mødte torsdag TMS Ringsted, som vandt 32-23 efter en første halvleg, som sjællænderne førte med ti mål. Fynboerne vandt  anden halvleg med en pind.

Der var spilletid til de nye Christian Trans, Jacob Lyck, Rasmus Jacobsen og Lukas Petersen.

- Vi fik prøvet de nye spillere af, men kampen bar præg af for mange tekniske fejl, erkendte Martin Hjortshøj.

HC Odense spiller testkampe den 20. august mod Faaborg ØH og 31. august mod Otterup inden 1. divisions-premieren den 5. september hjemme mod Grindsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

20 millioner at gøre godt med: Nu skal kommunalbestyrelsen på Ærø blive enige om, hvordan pengene bruges

Ærø For abonnenter

Tidligere borgmester på Ærø giver råd inden budget-forhandlinger: Man skal tænke sig om, inden man bruger alle pengene

Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Annonce