Annonce
Håndbold

Pokal-slutspil med GOG er et hit

GOG væltede Aalborg Håndbold - her fynboernes Lasse Møller mod nordjydernes Tobias Ellebæk - i pokalturneringens kvartfinalerunde og er klar til et både økonisk og prestigemæssigt vigtigt Final 4 i Herning til marts. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er allerede solgt op mod 10.000 billetter til Final 4 i Herning til marts.

HÅNDBOLD: Når GOG til marts spiller pokalslutspillet Final 4 i Jyske Bank Boxen i Herning, bliver det med masser af tilskuere på lægterne.

Der er nøjagtig to måneder til begivenheden, hvor der spilles semifinaler lørdag den 14. marts og finale samt kamp om tredjepladsen søndag den 15. marts, og der er allerede solgt tæt på 10.000 billetter til de to dage.

Ud over GOG deltager Bjerringbro-Silkeborg, TTH Holstebro og Skanderborg Håndbold i slutspillet.

Det er andet år i træk, at Jyske Bank Boxen i Herning skal danne rammen om den store håndboldweekend. Divisionsforeningen Håndbold er arrangør sammen med de fire deltagende klubber.

- Final 4 er et flagskib inden for dansk klubhåndbold, og vi er enormt glade for, at billetsalget med to måneder igen er tæt på at have rundet de 10.000 fordelt på de to finaledage. Det vidner om, at folk virkelig har taget eventen til sig, og det er især imponerende, at der blev afsat flere tusinde billetter, inden de fire deltagerhold blev kendt tilbage i december, siger Thomas Christensen, direktør i divisionsforeningen, og han tilføjer:

- Nu har vi yderligere to måneder til det går løs, og jeg føler mig overbevist om, at det bliver det hidtil største Final 4 med besøg af mindst 7000 tilskuere begge dage.

Netop 7000 tilskuere pr. dag - altså 14.000 i alt - er i følge GOG-direktør Kasper Jørgensen, der også er formand for divisionsforeningen, det umiddelbare mål.

I de to semifinaler om lørdagen mødes TTH og Skanderborg (13.30) i det ene opgør - GOG og Bjerringbro-Silkeborg (16.00) i det andet. Søndagens kamp om tredjepladsen spilles 13.30 og finalen 16.00.

GOG-cheftræner Nicolej kalder lodtrækningen for GOG for "hård" og tilføjer:

- Men det er vi jo ved at være vant til.

GOG mødte ligaens suveræne tophold, Aalborg Håndbold, i det nordjyske i kvartfinalerunden i december men trak det længste strå trods alle odds umiddelbart imod sig efter et turbulent og svingende fynsk efterår.

Divisionsforeningen og de fire klubber deler overskuddet, og deltagelse kan blive helt op mod en halv million kroner værd for hver af de fire klubber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce