Annonce
Indland

Plejehjemsledere: Giv os plads til at lede

Distance, mangel på respekt og trøstesløshed, siger statsminister Mette Frederiksen efter hemmelige optagelser har vist personalets ydmygende behandling af en kvinde med demens her på Kongsgården. Ministeren vil have mere ledelse og mindre bureaukrati. Ja tak, siger formanden for 4000 sygeplejefaglige ledere.  (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Vi kan lære noget om, hvordan plejehjem kunne ledes bedes af Corona-krisen, mener Irene Hesselberg, der er formand for plejehjemslederne. Nedlukningen skar nemlig fikse ideer og excelark væk, så der kun var det vigtige tilbage: At skabe et trygt og værdigt hjem til de ældre.
Annonce

Ældrepleje: Den er gal på landets plejehjem. Plejepersonalets håndtering af en 90-årig dement kvinde blev optaget på video på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus, og den har sat sindene i kog. Også hos landets statsminister:

- Denne her sommer har budt på nogle hjerteskærende historier om mangel på værdighed for nogle af vores ældste, skriver Mette Frederiksen (S) på sin facebookprofil og deler sine overvejelser med sine 220.000 følgere:

- Jeg oplever mange steder en ældrepleje, der er god. Jeg kender også eksempler på det modsatte. Distance, mangel på respekt og trøstesløshed, skriver hun.

Statsministeren peger på, at der mangler hænder, hoveder, tid og overskud på landets plejehjem. Men også på, at der er noget galt med ledelsen:

- Jeg tror, vi har brug for mere ledelse, mindre bureaukrati, og tid til at den ældre kan leve et liv med valgfrihed, værdighed, omsorg og respekt.

Annonce

Fik lov at være leder

Det er Irene Hesselberg fuldstændig enig i. Hun er formand for de 4000 sygeplejefaglige ledere af plejehjem og andre institutioner på sundhedsområdet. Ikke nok med, at hun er enig i, at der er mange ledelsesopgaver, som tager fokus væk fra det aller vigtigste - de ældres ve og vel. Hun har oplevet, hvordan det kunne gøres meget bedre. Ironisk nok under den største sundhedskrise i nyere tid:

- Der har ikke været store udviklingsprojekter og alt mulig andet fordi alle dem, der sad i kommunens kvalitetsafdelingen, de var jo sendt hjem. Så man har fået lov til at være en enormt nærværende leder, fordi man kun skulle forholde sig til passe sit plejehjem. Jeg har snakket med rigtigt mange ledere, som synes, det har været enormt fedt at gå på arbejde, fordi de fik lov at være nærværende ledere, der kun skulle kun forholde sig til at passe deres plejehjem, at være en god leder for sit personale og skabe et trygt hjem for de ældre, siger formanden.


Jeg oplever mange steder en ældrepleje, der er god. Jeg kender også eksempler på det modsatte. Distance, mangel på respekt og trøstesløshed.

Mette Frederiksen, (S), statsminister


- Der var ikke noget med alle mulige tværgående projekter eller byrådet, der havde fundet på nogle nye visionsord, som skulle implementereres ud i systemet, så tingene skulle gøres på en lidt anden måde. Der var ikke alt mulig andet fra hverken kommunen eller forvaltningen. Der var kun beboerne, personalet og de pårørende. Lederne har haft pænt travlt, men det har samtidigt været en god oplevelse, for de har haft den oplevelse af: Gud – det er jo det her, ledelse handler om, siger Irene Hesselberg.

Annonce

Mangler kvalitetspersonale

Hun er bange for, at vi har fået et system, hvor for meget går op i excelark og økonomistyring, så der ikke er tid nok til at gå ind i den enkelte medarbejders behov og sikre, at de rigtige kompetencer er til stede:

- Det kan være svært med alle de ekstra krav, hvis du i forvejen har 80 medarbejdere, er den eneste leder, skal styre økonomien og skal tale med de pårørende. Så kan det være svært at få tid til de små ting, der får det til at fungere, siger Irene Hesselberg.

Sagen om den 90-årige demente Else, som ufrivilligt optræder i en hemmelig videooptagelse fra oktober, som TV2 har fået midlertidigt forbud mod at vise i en dokumentarudsendelse, optager også Irene Hesselberg. Hun mener, at sådanne situationer kunne undgåes, hvis plejehjemmene kunne få den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for til en virkelighed, hvor de ældre er meget syge og de fleste lider af demens.

Sagen kort

I oktober sidste år blev blev der med skjult kamera optaget video af plejepersonalets håndtering af en 90-årig kvinde med demens på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus. Den skulle indgå i en TV2 dokumentar om svigt i ældreplejen.

I optagelserne ser man blandt andet den 90-årig kvinde hænge i en lift. Hun jamrer sig og siger, det gør ondt, men personalet vil lade hende komme ned at ligge, før hun er kommet af med mere afføring.

Dokumentaren er ikke blevet sendt, da Aarhus Kommune ved byretten fik nedlagt midlertidigt fogedforbud mod offentliggørelsen, som var krænkende for kvinden, der ikke kunne give samtykke til sin medvirken. Hendes familie havde godkendt det på hendes vegne. Efterfølgende har Ekstra Bladet dog offentliggjort videoen og dermed krænket TV2's ophavsret. 

Aarhus Kommune har grebet ind og indsat en ny plejehjemsleder til at at ændre kulturen på Kongsgården, der har skiftet ledelse adskillige gange de seneste år.

- Vi er som samfund forpligtet til, at der er det kompetente personale på plejehjemmene, som kan hjælpe dem. Det er der ikke i dag.  Det bør være en overordnet opgave, som der tages fat på nu. Vi må sikre, at der bliver mulighed for at rekruttere personale med de rette kompetencer til dette område, siger Irene Hesselberg.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har indkaldt Ældresagen, FOA og KL til en drøftelse af, hvordan man får skruet en bedre ældrepleje sammen. Irene Hesselberg har spurgt, om hun også må være med.

- Det håber jeg, for det vil da være relevant med et ledelsesperspektiv. Det er trods alt os ledere, der skal udføre det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Ingen pladsbillet, intet mundbind? DSB kan intet gøre

Langeland

Klumme: Jeg savner fællessangen

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Annonce