Annonce
Svendborg

Pjaskvåd skrænt: Åmarksvej i fare for at skride i Syltemae Å

Flemming Fusager, park og vejinspektør ved Svendborg Kommune inspicerer et sted, hvor skrænten slår revner. Foto: Gitte Gedde
- Hellere gå med livrem og seler, end at en lastbil pludselig skrider i åen, siger park- og vejinspektør Flemming Fusager. Svendborg Kommune har derfor spærret for gennemkørsel af Åmarksvej i Vester Skerninge, hvor træer vælter, og skrænten slår revner.

Vester Skerninge: Den idylliske skråning ned mod på den nye mølledam i Syltemae Å i Vester Skerninge er pjask våd. Så våd, at den slår revner og skrider med de store træer ned mod den rivende å.

Dammen, der er fyldt til randen, er allerede fuld af væltede træer på den anden side af åen, men park- og vejinspektør Flemming Fusager, der inspicerer forholdene dagligt, frygter, at dele af skrænten, hvor vejen går langs kanten, også skrider.

- Her kan du se en lang revne, siger han og træder forsigtigt et par skridt ned ad den mudrede skrænt og peger mod jorden mellem to markeringspæle.

Der ses en lang revne, og det er tydeligt, at skrænten har sat sig.

- Vi har markeret flere lignende steder, og så måler vi på, hvor meget det bevæger sig.

Flemming Fusager mener, at der er tale om februars mængder af regnvand, der siver gennem jorden oppe fra toppen af bakken - ned under vejbanen og får jorden til at skride ud længere nede.

Og der er ikke tale om en stille siven.

- I en af revnerne løber vandet med en kraft som fra en åben vandhane, siger han.

Flemming Fusager vil ikke gætte på, hvordan det kommer til at udvikle sig, eller hvor længe vejen skal være spærret.

- Hellere gå med livrem og seler, end at en lastbil pludselig skrider i åen, siger park- og vejinspektøren.

Annonce

I en af revnerne løber vandet med en kraft som fra en åben vandhane.

Flemming Fusager, park og vejinspektør, Svendborg Kommune

Nylig omlægning af åen

Afdelingsleder Michael Timm, Trafik og Infrastruktur, Svendborg Kommune, fortæller, at der har været holdt øje med vejen en uges tid.

- Vi har fulgt udviklingen, men nu er hele skrænten begyndt at skride, siger han.

- Det er hele skovbunden, der bevæger sig, og det kan medføre store sætningsskader på vejen også.

- Men vi ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske. Derfor er vejen også lukket for gennemkørsel på det stykke ved mølledammen. Der bor ikke nogen på det stykke, og for de andre beboere på vejen, kan de køre ind til deres huse i hver ende. Og det er altså foreløbig på ubestemt tid, siger Michael Timm.

Han gætter på, at det er den nylige omlægning af Syltemae Å, og selvfølgelig den megen regn i vinter, der er årsag til de ændrede forhold.

Åmarksvej i Vester Skerninge er spærret på et stykke ved mølledammen på ubestemt tid. Foto: Gitte Gedde
Skrænten ved mølledammen er pjaskvåd. Foto: Gitte Gedde
Åmarksvej er nu blind i begge ender, for stykket ved Syltemae Å er spærret af på grund af sætninger i skrænten.
Man kan køre ind fra begge ender på Åmarksvej, men man kan ikke køre igennem. Foto: Gitte Gedde
De to hvide markeringspinde står på hver side af en lang revne i skovbunden. Foto: Gitte Gedde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Fyn

Fem testcentre på vej: Skal kunne corona-teste 5000 fynboer om dagen

Annonce