Annonce
Danmark

Pia Kjærsgaard erklærer sig fuld af energi før formandsvalg

Pia Kjærsgaard (DF) siger, at hun er fuld af energi trods kommunalvalgsnederlag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
På Facebook siger tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, at hun stadig vil kæmpe for partiet.

Tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard siger i en video på Facebook, at hun er fuld af energi og lyst til at kæmpe for partiet oven på det betydelige nederlag til kommunalvalget og forud for partiets kommende formandsvalg.

Oven på kommunalvalget har formand Kristian Thulesen Dahl bebudet sin afgang og i weekenden besluttede partiets hovedbestyrelse, at der den 23. januar skal afholdes ekstraordinært årsmøde for at finde en ny.

- Kristian har sagt fra som partiformand, og jeg vil virkeligt opfordre alle, der overhovedet har mulighed for det, til at møde frem. For der er rigtigt meget på spil, siger Pia Kjærsgaard og fortsætter:

Annonce

- Jeg kan love jer, at jeg er fyldt med energi. Jeg er her stadig. Og jeg skal nok gøre alt, hvad jeg kan for Dansk Folkeparti.

Forud for partiets årsmøde i efteråret opfordrede flere medlemmer af partiets bagland Pia Kjærsgaard til at stille op som formand igen i en periode. Pia Kjærsgaard afviste det dog, da hun ikke ønskede et muligt kampvalg.

Efter Kristian Thulesen Dahls bebudede afgang bliver der spekuleret i, hvem der kommer til at stille op som formand for partiet. Det forholder Pia Kjærsgaard sig ikke til i videoen, men siger:

- Så jeg kan bare love, at jeg har stadig har energien og lysten til at kæmpe for Danmark. Der er så meget, vi skal nå at gøre.

Fristen til at stille op til valget er 7. januar. Endnu har ingen åben erklæret sit kandidatur. Politisk næstformand Morten Messerschmidt har sagt, at han tænker over det.

Han er udfordret både af tungtvejende forpligtigelser privat og af den dom for svindel med EU-midler og dokumentfalsk, han har modtaget i år. Den er anket, men anken ventes ikke afklaret inden det ekstraordinære årsmøde.

I videoen siger Pia Kjærsgaard, at hun tror på, at Dansk Folkeparti vil gå frem igen.

- Vi må ikke lade os slå ud. Det gør vi heller ikke i Dansk Folkepari, for vi har prøvet lidt af hvert.

- Dette her kunne vi nu godt have undværet, for det var rigtigt skidt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Svendborg

Erfaringer fra Svendborg Sygehus skal nu udbredes: - Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Landsretten knuste forældres håb om at få dødssyg søn hjem i hans sidste tid: Må kun besøge ham tre gange om ugen

Svendborg

Lørdagens coronatal: Rekordhøje smittetal på Sydfyn

Faaborg-Midtfyn

Christina sad på ambassaden i Beijing og savnede Svanninge: Corona fik familien til flytte hjem til bakkerne

Jens Jensen har stemt på 'Tulle' én gang: - Det var, fordi han havde hjulpet mig med at tage vasketøjet ned

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Anti-vaccine-skilte ulovlige: Nu sendes kommunale vejfolk på sagen

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Svendborg For abonnenter

Giftstoffer ved at blive fjernet: Hundstrup Borgerforening spiller Filippahuset på banen som vuggestue

Den afgående formand: DF's nekrolog bliver gjort til skamme

Langeland

Klumme: Rudkøbing er sluppet nådigt

Ærø For abonnenter

Borgmester i debut, knipsende konservativ og coronasyg politiker: Den nye kommunalbestyrelses første møde forløb i fuld fart

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Det går op og ned i ... børnetal

Annonce