Annonce
Svendborg

Phlake, Tim Christensen og Mads Langer: Ny festival trækker store navne til Svendborgs baggårde

Blandt andet spiller Phlake til 5700 Summer i Krøyers Have den 6. august. Arkivfoto: Michael Svenningsen.
Mens Roskilde og Tinderbox har måttet aflyse sommerens store festivaler, ser et nyt koncept dagens lys i Svendborg denne sommer med et stjernespækket program .
Annonce

Svendborg: Phlake, Tim Christensen, Hjalmar, Nicklas Sahl, Lis Sørensen, Mads Langer, Jacob Dinesen, Hans Philip, Søren Huss, Alex Vargas, Poul Krebs, Carl Emil Pedersen.

Der er ikke sparet på store danske kunstnere, når festivalen 5700 Summer for første gang går af stablen fra den 31. juli til den 8. august i år.

Hele Svendborg skal være en festivalplads, når festivalen åbner op på tre forskellige scener i byen. Det fortæller Jasper Gramkov fra foreningen Second Wave, der står bag festivalen.

- Ideen er, at man tager ind til den enkelte koncert, forhåbentlig får en fantastik oplevelse med det, og så går man ud i Svendborg, går på værtshus, får en øl eller en sodavand, og så er hele byen ligesom festivalpladsen. Det er derfor, det hedder "summer", fordi byen summer.

Annonce

Længe i støbeskeen

Idéen til festivalen har været i støbeskeen i et års tid, men det var Corona-nedlukningen og det kulturelle vakuum, der for alvor satte skub i planerne.

- Den originale ide så lidt anderledes ud, men da Coronaen kom, blev det pludelig sjovt at skulle tænke kreativt. Vi havde jo egentlig allerede ideen til , hvordan man får en by til at summe, og så blev vi enige om, at nu går vi igang, siger Jasper Gramkow.

Mens store danske og internationale festivaler har måttet aflyse på stribe, har den nyopståede festival i Svendborg ikke haft svært ved at tiltrække kunstnere. Tværtimod.

- Vi begyndte at snakke med kommunen og forskellige interessenter, om det overhovedet var muligt, og så begyndte vi at ringe rundt til nogle kunstnere og høre om de ville være med. Og da de først havde fanget ideen, skal jeg da lige love for, at folk selv hoppede på, fortæller han og fortsætter:

- Selvfølgelig handler det om, at der har været et vakuum, kunsterne har ikke kunnet komme ud og spille, men det næste er, at de synes, det er hyggeligt. Kombinationen af manglende spillejobs denne sommer og en rigtig god idé, som inkarnerer det hyggelige Danmark og hyggelige Svendborg, det gjorde bare, at kunstnerne skyndte sig at melde ind.

Annonce

Kommet for at blive

Foreningen Second Wave, der består af Claus Bjerregaard fra Borgerforeningen, Lars Aagaard fra Hansted, erhvervsmanden Henrik Salomon, Anja Mia Haas fra Svendborg Event og Jaspar Gramkow, der er skoleleder og forstander på Skolerne i Oure, har brugt en måneds tid på forberedelserne.  De håber, at festivalen kan blive et tilbagevendende arrangement, fortæller Jasper Gramkow.

- Vi håber at det her en så en god idé, at det er noget, vi kan fortsætte med lang tid.

Program 5700 Summer 2020

Fredag d. 31. juli

16:00 Sko/torp
18:00 Tim Christensen

20:00 Barselona

Lørdag d. 1. august

14:00 Kajsa Vala
16:00 Søren Huus

18:00 Carl Emil Petersen
20:00 Signe Svendsen

20:00 Hans Philip

Søndag d. 2. august

14:00 Cæcilie Norby
16:00 Allan Olsen

Mandag d. 3. august

18:00 Alberte Winding
18:00 Chris Minh Doky

20:00 Poul Krebs

Tirsdag d. 4. august

18:00 Pernille Rosendahl
20:00 Martin Brygmann & Ole Kibsgaard

Onsdag d. 5. august

18:00 Thomas Buttenschøn
20:00 Lis Sørensen

Torsdag d. 6. august

16:00 Hjalmer
16:00 Anne Dorte & Maria

18:00 Peter Wangel
20:00 Hush

20:00 Phlake

Fredag d. 7. august

16:00 Katinka
18:00 Alex Vargas

20:00 Noah
20:00 Mads Langer

21:00 Soleima

Lørdag d. 8. august

14:00 Claus Hempler
14:00 Rugsted & Kreutzfeld

16:00 Elias Boussnina
18:00 Nicklas Sahl

18:00 Jacob Dinesen
20:00 Bisse

Festivalen kommer til at have tre scener, hvor der er plads til henholdsvis 200, 350 og 500 tilhørere. Man køber billet til hver enkelt koncerter, og billetpriserne svinger mellem 100 og 400 kroner alt efter, hvilken kunstner, der optræder. Billetsalg starter mandag den 15. juni klokken 10.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Boblerier: Skadedyr str. XXXXXL

Annonce