Annonce
Navne

Se billederne fra chefredaktørens fødselsdagsfest: En særlig ung knægt fik borgmestre og mediepersoner til at grine

Torsdag den 7. oktober blev Peter Orry fejret - lettere forsinket - af kolleger og familie i Blue Water Arena i Esbjerg. Foto: Jacob Schultz
Torsdag eftermiddag holdt Jysk Fynske Mediers ansvarshavende chefredaktør Peter Orry fødselsdagsreception på Blue Water Arena i Esbjerg. Her var både borgmestre og højtstående folk i mediebranchen mødt op for at lykønske chefredaktøren.

60: - Men ved I egentlig taget godt, hvem som der bliver tres år? Det er en, som jeg kender, som at der hedder Peter Oreo, ligesom kiksen med det der hvide inde i midten. Jeg troede ikke, at Peter Oreo er en kiks, selvom min mor hende siger, at han nogle gange godt kan virke lidt tør.

Det er Trine Gadebergs satirefigur Pelle, som taler fra de mange fjernsyn i EfB's lounge. Selvom der er udsigt til  Esbjergs hjemmebane, er det ikke fodbold, der er grunden til, at rummet nu er fyldt med grinende mennesker.

Det er i stedet Peter Oreo, eller Peter Orry om man vil, Jysk Fynske Mediers ansvarshavende chefredaktør, der sidder på en stol midt på scenen og selv griner med, mens Pelle kommer med drillende bemærkninger til både ham og resten af mediebranchen. Han fyldte tres år i foråret og holdt torsdag reception på Blue Water Arena i Esbjerg, hvor både familie, venner, kolleger og samarbejdspartnere mødte op til en eftermiddag med god mad, grin og festlige indslag.

Annonce
Peter Orry fik både Pelle-hue og Pelle-trøje i fødselsdagsgave. Og en ganske særlig videohilsen fra satirefigurens egen mund. Foto: Jacob Schultz

Peter Orry er ivrig Pelle-fan og tager med det samme sin fødselsdagsgave, en rød strikhue modelleret efter den, satirefiguren bruger, på, selvom han dog piller den af igen, inden han træder ned af scenen. Det er lidt overvældende, synes han, at stå så meget i centrum og se sit eget ansigt på storskærmene og reklamebannerne på banen uden for vinduet.

- Jeg er glad. Hvis jeg var overvældet, da festen gik i gang, så er jeg da fuldstændig blæst bagover nu. Jeg synes, der er sket meget sjovt. Og så er det rørende at se, at der er så mange, som gider komme, selvom det er ved at være længe siden, det var min fødselsdag, siger Peter Orry med henvisning til, at coronaen forsinkede hans reception.

Typen, som er vaneglad

Peter Johannes Orry Jensen er ikke en mand, som gør specielt meget væsen af sig. Traditionel, kaldte administrerende direktør i Jysk Fynske Medier, Jesper Rosener, ham i sin festtale. Typen, hvis bilskift man ikke bemærker, fordi han bare køber en ny bil af samme model, og som altid tager samme sted hen på ferie. Som går meget op i at bruge danske gloser i stedet for engelske, som går i de samme cowboybukser, og som har arbejdet i samme bygning stort set hele sit arbejdsliv.

Hvad mon chefredaktørerne har skrevet på papiret, forsøger Peter Orry at gætte. Han kan kun se, hvem der rækker hånden op og erklærer sig enig i udsagnet på det. - Jeg er lidt lost her, kommer han til at sige og holder straks hånden for munden, da det går op for ham, at han lige har brugt et engelsk ord i stedet for et dansk, hvad han ellers ikke er spor begejstret for. Foto: Jacob Schultz

Men selv om han er blevet i hjemstavnen Andrup lidt uden for Esbjerg og måske har befundet sig på samme arbejdsplads i flere år end i de fleste i mediebranchen, og selv om flere af talerne driller ham med det, synes Peter Orry sådan set ikke selv, at han er allergisk overfor forandringer.

- Jeg har nogle stærke rødder og nogle principper og værdier, som jeg holder fast i. Men jeg synes ikke, jeg er bange for forandringer - tværtimod synes jeg jo faktisk, jeg er i en branche og et arbejdsliv, som er fuld af dem. Så jeg vil gerne prøve nyt, men jeg synes samtidig, det er vigtigt at holde fast i de stærke rødder og de gode værdier, som blandt andet er journalistikken, siger fødselaren.

Annonce

Op gennem systemet

Han havde ikke mange krav til festen. Han ville helst have mad fra en af de restauranter, som støtter avisen, og det lå givet, at fejringen skulle finde sted på Blue Water Arena. Her har Peter Orry brugt mange timer gennem årene - både som fodboldfan og sportsredaktør har han fulgt EfB's kampe, og han er kommet på stadion, siden han var dreng.

Stig Eeg Sylvest (til højre) har arbejdet hos JydskeVestkysten i 53 år - mange af dem sammen med Peter Orry. De to er blevet gode venner, og Stig Eeg Sylvest er imponeret over Orrys flotte karriere. Foto: Jacob Schultz

Peter Orry er nemlig rigtig esbjergenser og har hele sit liv været tæt forbundet med både byen og de lokale og regionale medier. Det startede i 1983, da han var praktikant i Haderslev på det, der dengang hed Vestkysten. Og her fortsatte han sådan set efter, han blev færdiguddannet. Først som sportsredaktør, så nyhedsredaktør, så chefredaktør for JydskeVestkysten og til sidst ansvarshavende chefredaktør for hele Jysk Fynske Medier, som tæller 15 dagblade, 63 ugeaviser og fem radiostationer.

- Jeg har taget turen hele vejen gennem systemet. Jeg tror, det er lidt tilfældigt, hvem der lige præcis er heldig at blive tilbudt det rigtige job på det rigtige tidspunkt, men det er jeg blevet. Jeg har aldrig haft behov for at skifte arbejdsplads, selv om der er mange, som har spurgt, om jeg ikke har savnet udvikling. Men jeg har jo ikke lavet det samme, jeg har været heldig ofte at prøve noget nyt, siger fødselaren.

Blå bog

Peter Johannes Orry Jensen er født d. 25. maj 1961.

I 1985 blev han uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.

Kort tid efter blev han fastansat på Vestkysten, hvor han også havde været i praktik på redaktionen i Haderslev.

Fra 1985 til 1998 var Peter Orry sportsredaktør på Vestkysten (som i 1991 fusionerede med Jydske Tidende og blev til JydskeVestkysten). Her dækkede han blandt andet EfB.

I 1998 skiftede han og blev nyhedsredaktør for JydskeVestkysten, indtil han i 2000 blev udnævt til journalistisk chefredaktør på avisen.

I 2010 blev han også administrerende direktør i Syddanske Medier, som i 2015 fusionerede med Jyske Medier og Fynske Medier og skabte Jysk Fynske Medier. Her er Peter Orry i dag ansvarshavende chefredaktør.

JydskeVestkystens chefredaktør, Mads Sandemann, var festens konferencier. I sin åbningstale fortalte han, at han hele tre gange er blevet ansat af Peter Orry, når han har skiftet job på avisen. - Det er jeg nok den eneste, der har oplevet, sagde han. Foto: Jacob Schultz


I loungen på Blue Water Arena er Peter Orry for tiden ellers ofte lidt upopulær. Han er nemlig den eneste, som tør vædde med, at EfB taber, når der ved hjemmekampene bliver lavet tips - og derfor løber han ofte af med præmien. Foto: Jacob Schultz
Peter Orry har spillet en afgørende rolle for samarbejdet mellem JydskeVestkysten og grænselandsaviserne Flensborg avis, Der Nordschleswiger og Schleswig-Holstenischer Zeitungsverlag, som betyder, at aviserne frit kan publicere hinandens stof, fortalte de tre avisers chefredaktører. Foto: Jacob Schultz


Der var mødt knap 150 op til receptionen i anledning af Peter Orrys 60 års fødselsdag. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Store mængder af mønter, skibsnagler og våben fra vikingetiden fundet på Ærø: - Det er helt exceptionelt!

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Sport

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne For abonnenter

Hun kommer fra en fiskerby i det yderste Island - og skal sælge Vestfyn til nye borgere: Områderne har flere ting til fælles

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Annonce