Annonce
Svendborg

Pengene tilbage: Hvis du har haft dine børn hjemme under corona-genåbning

Under genåbningen efter corona har forældre kunne tage deres børn i sfo og juniorklub, men opfordrede også til at holde børnene hjemme, da det stod svært til med kapaciteten. Nu får forældre, der har holdt deres børn hjemme, fuld kompensation. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Har du holdt dit barn hjemme fra sfo og juniorklub under genåbningsperioden, kan du nu få pengene tilbage. Det fortæller formand i Børne- og Ungeudvalget i Svendborg, Henrik Nielsen (K).
Annonce

Svendborg: 1707 kroner om måneden. Så meget koster det at have dit barn i sfo i Svendborg Kommune. Og har du et barn i eftermiddags-juniorklub, må du punge ud med 340 kroner om måneden.

Men på grund af corona-restriktioner har både sfo'er og juniorklubber haft det svært med kapaciteten i perioden, hvor landet langsomt har været ved at lukke op igen.

Det fortæller formand i Børne- og Ungeudvalget i Svendborg Kommune, Henrik Nielsen (K).

- I sfo og juniorklub samles børn fra forskellige klasser og skoler, og det har været en udfordring i forhold til kontakten mellem børnene og den krævede afstand, siger han.

Derfor udsendte kommunen i starten af genåbningen, 16. april, en meddelelse til forældrene, hvori man opfordrede dem til at holde børnene hjemme fra fritidsklub og sfo, hvis man havde mulighed for det.

Har man hentet børnene direkte efter skole og holdt dem væk fra fritidsordningerne, kan forældre nu altså få pengene tilbage for genåbningsperioden - altså fra 16. april til og med 11. maj. Og det er fuld kompensation, fremgår det af udvalgets seneste mødereferat.

- Man kan altså med tilbagevirkende kraft melde sit barn ud af sfo eller fritidsordning, forudsat at barnet ikke har brugt det i perioden, og så få pengene tilbage, siger Henrik Nielsen.

Pengene kommer i forlængelse af en aftale mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget, og det er kærkomment, mener Henrik Nielsen.

- Vi synes, det var oplagt at belønne de forældre, der ikke har brugt sfo- og fritidstilbuddene i genåbningsperioden.

Der er dog ikke mulighed for kompensation for lukkeperioden i forbindelse med corona.

Per 1. april 2020 er der indmeldt 193 børn i Svendborg Juniorklub og 1877 børn i sfo.

Henrik Nielsen (), formand for Børne- og Ungeudvalget. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Overfyldte færger minder om Sunny Beach

Svendborg

Flere indbrud i virksomheder: Tyv smurte ketchup, kartoffelsalat og marmelade på vinduer

Annonce