Annonce
Fyn

Penge til Fyn-Als-bro og opgradering af landevej: Med i regeringens infrastrukturplan

Regeringen vil nu have undersøgt om færgen mellem Bøjden og Als kan erstattes af en fast forbindelse. Arkivfoto: Michael Bager
Regeringen vil bruge 20 millioner på undersøgelse af en fast forbindelse mellem Fyn og Als. Samtidig løfte om forbedringer af vejen mellem Faaborg og Odense.

Opdateret med kommentar fra Inge Dahl, formand for foreningen Fyn-Als Broen.

En bro mellem Fyn og Als er for alvor kommet ind i varmen hos politikerne på Christiansborg. I regeringens infrastrukturudspil, der præsenteres i dag, er der sat 20 millioner af til en undersøgelse af en fast forbindelse mellem de to landsdele. Samtidig har en række andre partier i Fyens Stiftstidende tilkendegivet, at de støtter en undersøgelse.

Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S), jubler med udsigten til, at der med undersøgelsen nu tages det første skridt mod en bro eller tunnel.

- Det vil have en meget stor betydning. Broen vil skabe et helt nyt arbejdsmarked og styrke Faaborg og det sydfynske område, der har en aldrende befolkning. Fra at ligge for enden af en vej vil Faaborg-området ligge mellem to store arbejdsmarkeder i Odense og Sønderborg, og der vil være en forbindelse til det nordlige Tyskland, siger borgmesteren.

Han erkender dog samtidig, at der er meget langt fra en undersøgelse og til drømmen om en fast forbindelse til mange milliarder.

- Der kan hurtigt gå tyve år, før vi kan køre på en bro, siger han.

Annonce

2:1 vej til Odense

Broen er tænkt at gå fra Horne Land,  hvor der i tidligere planer har indgået en ny motorvej fra Horne Land og frem til Svendborgmotorvejen syd for Årslev. I regeringens forslag er den idé droppet, og i den kommende undersøgelse skal i stedet indgå en opgradering af rute 43 mellem Faaborg og Odense.

- Det er helt afgørende for mig, så vi undgår en motorvej gennem smuk natur, siger Hans Stavnsager, der håber på en 2:1 vej, hvor det er let at overhale, fordi man skiftevis kører i et og to spor.

Ekstra glad er han for, at regeringen har forsikret ham om, at en opgradering af rute 43 er med i infrastrukturplanen og dermed kan blive en realitet uanset, om der anlægges en bro eller ej.

Der er dog ikke i infrastrukturudspillet, der rækker frem til 2035,  et årstal på opgraderingen af vejen. Transportminister Benny Engelbrecht indkalder nu de øvrige partier til forhandlinger.

Annonce

Undersøgelse nu

Inge Dahl, der er formand for foreningen Fyn-Als Broen, glæder sig også over både udsigt til forundersøgelse og en forbedring af rute 43 og rute 8.

- Det, jeg nu kan høre, at de siger, er, de tager afsæt i det nuværende vejnet – det vil sige, at det må være 43 og 8. Det giver nogle perspektiver for, at Faaborg under alle omstændigheder får vejen til at blive bedre, siger Inge Dahl.

Inge Dahl er formand for foreningen Fyn-Als Broen. Foto: Michael Bager

For hende og foreningen handler forbindelsen mellem Fyn og Als om at binde Fyn og Sønderjylland - og endda også Tyskland - sammen på en helt anden og tættere måde end i dag.

Og en forundersøgelse er første skridt på vejen.

- Der er nogle, der er bekymrede for naturen, og det kan jeg sagtens forstå. Men der tænker jeg, at forundersøgelsen er med til at finde ud af, hvordan er det bundforholdene er? Er det en tunnel, er det en bro? Hvordan skal den løbe? Hvordan ser det ud med Svanninge Bakker? Skal det være en motorvej eller en to plus etter? Alt det bliver afdækket i en forundersøgelse, siger Inge Dahl, der opfordrer til, at forundersøgelsen hurtigt bliver lavet.

- Vi skal ikke udsættes. Det er vigtigt, at vi kommer i gang nu, for der er simpelthen brug for det på Fyn. Det er nu, vi skal i gang, så vi også kan få fakta på bordet og få stoppet mysterierne - det er også vigtigt, siger Inge Dahl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Friskoler byder ny skole velkommen: - Der er plads til flere i Svendborg

Annonce