Annonce
Ærø

Pendlere skal prioriteres: Nyt bookingsystem undervejs

En ny prioriteret venteliste skal gøre det nemmere for pendlere at komme med færgen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Nyt bookingsystem med fortrinsret til pendlere på vej til Ærøfærgerne.
Annonce

Ærø: Der er godt nyt på vej til pendlere, der har prøvet at få brug for en tidligere eller senere færgeafgang end planlagt.

Økonomi- og erhvervsudvalget i Ærø Kommunalbestyrelse har godkendt planer om et nyt bookingsystem, der skal gøre det nemmere for pendlere at komme med på færgen, hvis de ikke har nået at reservere plads.

Forslaget går på, at man vil give pendlere og sygetransporter retten til en "prioriteret venteliste" eller populært sagt en chancekø i tilfælde af, at der bliver flyttet eller annulleret reservationer på færgen.

Pendlere vil kunne skrive sig på listen med førsteprioritet og sygetransporter med andenprioritet. Sygetransporter skal forstås som kørsel til og fra eksempelvis sygehus, men ikke ambulancekørsel, der allerede er taget højde for i den nuværende lasteplan.

I første omgang planlægger man at udrulle systemet på Svendborg-ruten 1. september 2020, og senere vil systemet blive udbredt til de resterende ruter.

Det endelige system er endnu ikke udviklet, men der er foreløbig lagt et budget på 65.000 kroner for selve udviklingen af bookingsystemet, og derudover forventer Ærøfærgerne overtid for 20.000 kroner.

Finansieringen af projektet bliver først afklaret til næste budgetopfølgning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce