Annonce
Indland

Patienter og medarbejdere smittet i udbrud på OUH

På Odense Universitetshospital, der har afsnit i Odense og på sygehuset i Svendborg, har et større udbrud med corona fundet sted i både Odense og Svendborg. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I et større udbrud blev 50 patienter og medarbejdere smittet med corona.

Odense/Svendborg: Et stort antal patienter er blevet coronasmittet, mens de har været i behandling for andre lidelser på landets hospitaler.

Også medarbejdere bliver i store tal smittet. På én uge har der været 19 hospitalsudbrud på landsplan.

Ifølge Berlingske fremgår det af oplysninger fra Statens Serum Institut (SSI), de hårdest ramte hospitaler og den seneste nationale risikovurdering.

Morten Freil, der direktør i Danske Patienter, siger til Berlingske, at sundhedsmyndighederne skal have "skærpet deres fokus på tiltag", så smitten ikke kommer ind på hospitalerne.

Annonce

I det største af udbruddene har 50 medarbejdere og patienter fået konstateret coronavirus. Det er sket mellem den 8. og 18. november.

Udbruddet fandt sted på hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital, der har afsnit i Odense og på sygehuset i Svendborg.

Alle tilfældene menes at udspringe fra en akut syg hjertepatient, der blev indlagt i Svendborg, skriver Berlingske.

Artiklen fra Berlingske

Patienten blev testet for coronavirus, men der var allerede startet en større smittekæde, da svaret fra testen kom et døgn senere.

Smittekæden gjaldt et større antal medarbejdere og indlagte på sygehuset i Svendborg.

Det er ikke alle, der er blevet direkte smittet af patienten. Efterfølgende har smitten nemlig fundet sted internt mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og andre patienter.

Derudover var en patient, der ikke var konstateret smittet, blevet sendt til afdelingen i Odense. Her spredte smitten sig også til et større antal patienter og medarbejdere.

- Det er klart et wakeupcall i forhold til, at corona stadig findes i blandt os, siger Mette Worsøe, der er ledende overlæge på medicinsk afdeling og akutmodtagelsen i Svendborg, til Berlingske.

Udbruddet har blandt andet medført, at hjerteafdelingen i Svendborg har været lukket for indtag af patienter i en uge.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

/ritzau/

Annonce
Langeland For abonnenter

Glad langelandsk folketingsmand: Nu er chancen for bedre trafik øget med grundig undersøgelse af fremskudt færgehavn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Podcast: Lodsejere siger nej tak til fredning af Vejstrup Ådal - mener de selv kan tage vare på naturen

Svendborg For abonnenter

Besparelser rammer børnene: Tidligere forårs-sfo og kortere åbningstider i børnehaven

Svendborg

Fredagens coronatal: Smitten falder i flere sydfynske kommuner på nær Ærø

Fyn For abonnenter

Derfor kommer drab på uskyldig mand i Odense først for retten i efteråret 2022

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Livsstil For abonnenter

Godsejerfruen, der voksede op på Christiania: Clara Rosenkrantz inviterer indenfor i privaten på Glorup Gods

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Faaborg-Midtfyn

Caféejer er træt af unge, der smugler øl og spiritus ind: - Vi kan ikke overleve, hvis det forsætter

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kultur For abonnenter

Madanmeldelse: Lige ud ad landevejen på Vester Skerninge Kro

Ærø For abonnenter

Nu er magten fordelt på Ærø Rådhus: Borgmesteren er officielt fundet efter endnu en afstemning

Faaborg-Midtfyn

Caféejer står alene med smuglerproblem: Kommunen vil ikke blande sig

Annonce