Annonce
Sport

Pas på blodtrykket: Svendborg vil forsøge at skaffe sig tre matchbolde i Næstved

Den 1 meter og 96 centimeter høje amerikaner Brandon Norfleet kommer fra USA og spiller guard for Svendborg Rabbits. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Det bliver en kamp mellem to stærke forsvar, når Svendborg torsdag tager til Næstved i en ny kvartfinalekamp.

BASKETBALL: Der er lagt op til endnu en tæt og nervepirrende kvartfinale, når Svendborg Rabbits torsdag klokken 19.15 gæster Team FOG Næstved.

Mandag aften tog Svendborg første stik i kvartfinaleserien - der er bedst af fem - med en sejr på 80-79, der blev sikret i de døende sekunder af fem minutters overtid på et straffekast af landsholdsspilleren Sebastian Åris Petersen.

De kommende opgør forventer Rabbits-direktør, Troels Mortensen, også bliver særdeles tætte.

- Seneste opgør var lidt som forventet forstået på den måde, at vi godt vidste, det ville blive en lavt scorende kamp. Og det tror vi faktisk også kampen i morgen (torsdag, red) bliver. Fordi det er ligaens to bedste forsvar, der står overfor hinanden. Altså det er de to hold, hvor der går mindst point ind imod dem i gennemsnit, fortæller Troels Mortensen.

Annonce

- 200 kilometer i timen

Han vurderer, at kampen sandsynligvis bliver afgjort på, hvis forsvar står bedst på dagen, og hvilket hold der kan vinde reboundstatistikken.

Til kampen har Svendborg alle kaniner til rådighed undtaget Leonardo Carlino, der fortsat døjer med sin ryg.

Holdet har forberedt sig på følgende måde, fortæller Troels Mortensen.

- Tirsdag handlede meget om at se video og restituere. I dag har vi selvfølgelig træning og forberedelse til i morgen (torsdag, red). Og så er det klart, at man prøver at justere nogle småting og se, hvilke systemer der gik godt, og hvad for nogle der gik skidt. Det er lidt et skakspil mellem holdene.

- Vi er forberedt på, at Næstved vil komme med 200 km i timen, fordi de er godt klar over, at hvis de taber på hjemmebane og kommer bagud 2-0, så er det op ad bakke at skulle vinde tre kampe i streg.

- Så de vil komme med alt, hvad de overhovedet har fra kampens begyndelse. Der gælder det om at holde hovedet koldt, og skulle man komme bagud, skal man tro på tingene og arbejde sig ind i kampen.

- Omvendt, hvis vi vinder, ser det rigtig godt ud. Så har vi tre matchbolde. Og jeg tror ikke på, der er noget hold, som rejser sig fra at være nede 0-2 og så vinder tre kampe i streg. Det er meget sjældent, det sker i sporten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce