Udstilling genskaber Pantons værk: Trapholt eksploderer i farver

Ud med det gamle, ind med det nye. I sin udstillingsserie om store danske designere lægger Trapholts nye udstilling om Verner Panton sig som afløser til den forrige Arne Jacobsen-udstilling. Tematisk er det en oplagt opfølgning, fordi Verner Panton er godt 20 år yngre end Arne Jacobsen, men også fordi Verner Panton tidligt i sin karriere arbejdede på Arne Jacobsens tegnestue, hvor han hjalp med tilblivelsen af Arne Jacobsens trebenede myrestol.

Udstillingen ”Verner Panton farver en ny verden” er delt i to. Den ene handler om Verner Panton og hans værker. Man føres gennem et kronologisk blik på hans karriere, fra hans tid under Arne Jacobsen, over S-stolen og den efterfølgende revolutionære Panton Chair, som var den første stol skabt udelukkende i plastic. Med gemte effekter fra hans spektakulære totalindretninger af Der Spiegels hovedkontor i Hamborg og Restaurant Varna i Marselisborg Skov syd for Aarhus bringes man op til storhedstiden i 70’erne og videre.

Den biografiske udstillings helt store fornøjelse er genskabelsen af ”Fantasy Landscape”, som Panton havde med på den eksperimenterende designudstilling Visiona II i 1970. Udstillingen foregik på en flodbåd i Köln. ”Fantasy Landscape” er en 48 kvadratmeter stor kasse polstret med farverigt stof, der giver mindelser om en drypstenshule på syre. Der findes tre i verden, og den på Trapholt er bygget specielt til lejligheden.

Smider man skoene, er man velkommen til at kravle ind i Pantons fantasilandskab af et møbel, hvor man kan finde sig til rette siddende, liggende eller stående. Verner Panton var altid optaget af ergonomi, og som sådan er ”Fantasy Landscape” radikalt designet til menneskekroppen og fysisk såvel som, i Pantons designfilosofi, psykisk velvære.

Udstillingens helt store oplevelse er dog Trapholts andet ben i formidlingen om Panton. Genopførelsen af installationen ”Lyset og Farven”, som han selv forestod på netop Trapholt i 1998. Den store installation er en fuldbyrdelse af Verner Pantons designfilosofi, hvor velvære udspringer af farven.

”Man sidder bedre på en farve, man kan lide,” skrev han i bogen ”Lidt om farver” fra 1991.

Otte rum i otte forskellige farver på vægge, gulve og loft graduerende fra grøn over blå, violet, rød og til slut i gul. Spejle i begge ender slutter så at sige cirklen, og kunne man klippe museets mure fra hinanden, ville man da også skabe et farvehjul, når man lagde de to ender sammen.

Udstillingens kurator, Sara Staunsager, og assistentkurator Emilie Victoria Raundahl har stået på hovedet i arkiver for at finde ud af, hvordan installationen oprindeligt så ud på Trapholt. ”Lyset og Farven” løb kun i tre måneder, og dengang blev udstillinger ikke gennemfotograferet, som de gør i dag. Den heftige brug af farver gør den i øvrigt svær at fotografere, og derfor var det afgørende for kuratorerne at finde de rigtige farvekoder.

Ud af de 110 Panton-design, der er på udstilling i installationen, har kuratorerne opstøvet 109, hvoraf nogle af dem ikke findes i andre udgaver.

- Vi har ledt i hele verden, siger Sara Staunsager og lister auktionshuse, museer og private samlere blandt dem, der har hjulpet med at samle alle genstandene.

- Vi var ikke i tvivl, om vi skulle sætte denne installation op igen. Den er lavet af Verner Panton til Trapholt, og dermed er udstillingen det tætteste, vi kan komme på ham, siger Sara Staunsager.

I sin bog om farver skriver Panton: ”Farverne indvirker på vores liv og på vores stemninger, på vort humør og vor arbejdsevne. Farver kan give opstemthed, og de kan give en nedtrykt atmosfære.”

Det er denne oplevelse af farvens indvirkning på beskueren, som han ville opnå med sin installation på Trapholt. Præcis hvilken virkning, farverne har, er nok mere individuel og eventuelt kulturelt bestemt, end man i kunsthistorien har konkluderet.

Newton brugte prismer til at skille lys ud i et farvespektrum, som han beskrev som primære farver, på trods af, at datidens malere allerede brugte rød, gul og blå som en slags primære farver. Newton udvidede paletten til syv farvesegmenter med tilføjelsen af orange, indigo, grøn og violet, og han satte dem over for hinanden i et farvehjul.

Godt 100 år senere udviklede den tyske forfatter og filosof Goethe sin egen farvelære, der brød med Newtons opfattelse af farverne som en rent fysisk forekomst. Goethe tillagde farverne en psykologisk dimension, idet han argumenterede for farvernes påvirkning af sindet.

Verner Panton beskriver begge farveteorier i sin bog og bemærker, hvordan Goethe selv arbejdede i et grønt værelse, malede stuen gul (den varme farve var nærmest lyset, red.) og lod uønskede gæster bo i et blåt rum, så de hurtigere rejste.

Panton beskriver ligesom eksempelvis Newton og Goethe farver som mere end bare lysets brydning og kemiske kombinationer. Han er ikke helt enig i alle Goethes udlægninger af farvernes psykiske virkning på sindet, og han skifter da også selv holdning undervejs. For besøgende på Trapholt må opfordringen være selv at mærke efter.

Arbejdet med ”Verner Panton farver en ny verden” har taget halvandet år. Undervejs i det møjsommelige arkivarbejde er kurator Sara Staunsager stødt på en stump papir med en del af en tale, som Verner Panton gav i 1980 til et arrangement for indretningsarkitektur i Wien, Bund Österreichischer Innenarchitektur.

- Jeg finder en stump af talen. I den genkender jeg nogle af de temaer, som han har skrevet og talt om i 50’erne, 60’erne og 70’erne. Med denne tale samler han disse temaer i 1980, og fordi den stopper abrupt, begynder jeg at lede efter resten, siger Sara Staunsager.

Efter et større researcharbejde fandt hun frem til en udgivelse af talen i et tysk magasin, som er blevet oversat, så talen for første gang præsenteres i sin helhed på dansk.

Talen er blevet en nøgle til at åbne Pantons univers. Den fungerer som en indgangstekst til udstillingen, og citater fra talen er placeret på udstillingen. På den måde fungerer talen som en slags manifest for Verner Pantons designfilosofi.

I talen præsenterer Verner Panton en række retoriske spørgsmål: er velvære en intellektuel eller en følelsesmæssig oplevelse? i skoven - paa stranden - i solen - naar det sneer føler man sig ofte veltilpas - men i et rum hvor alt er paavirket af menneskehaand er det ikke straks vanskeligere?

Og senere: er smag en naturlig - medfødt eller en tillært fornemmelse? findes der ”god smag”?

I talen kredser Pantons spørgsmål om velvære, eksperimentet, konservatisme og den forkætrede ”gode smag”. Det er almindeligt kendt, at Verner Panton aldrig fik den samme anerkendelse herhjemme, som han gjorde i udlandet, og blandt andet derfor flyttede han i 60’erne til Basel i Schweiz, hvor han indledte et samarbejde med møbelvirksomheden Vitra og den kendte designer Herman Miller.

I den læser Sara Staunsager en kritik af det konservative, men hun ser også en idealistisk rebel, som delte vandene.

- Man taler om, at Verner Panton var meget anderledes end de samtidige møbeldesignere som Børge Mogensen, Hans J. Wegner og Arne Jacobsen. Han skiller sig ud, og man har en holdning til ham. Enten elsker man ham, eller også kan man slet ikke lide ham, og det er, som om der ikke er noget derimellem, siger hun.

- Verner Panton er ikke en del af den gode smag ligesom hans kollegaer. De laver tidløse møbler, som bærer præg af at være klassikere, hvor Verner Panton tør være i sin egen tid. Man kan se, at Verner Pantons møbler er fra 60’erne, og derfor ser vi ham også blive aktuel i bølger, hvor hans samtidige kolleger ikke på samme måde går ind og ud af moden, fordi deres møbler er tidløse.

I årene efter Verner Pantons død, i øvrigt 12 dage før udstillingen ”Lyset og Farven” skulle åbne på Trapholt i 1998, har hans anerkendelse herhjemme indhentet hans berømmelse i udlandet.

Han er i dag anerkendt som en af landets største designere. Pantons maksimalistiske stil står stadig i kontrast til den berømte nordiske minimalisme. Som udgangsbøn til udstillingen har Trapholt været på Instagram for at undersøge, hvordan danskerne bor med den farverige designer.

Resultatet er et ophæng af en håndfuld billeder af smagfulde danske hjem med hans design. Primært lamper, blandt andet Flowerpot i flere varianter samt gulvlampen Panthella, i hvid.

Læste man Pantons indledende tale, husker man måske sætningen: er det dovenskab eller uvidenhed at folk vil have alting i hvidt eller graat?

Verner Panton designede til fremtiden. Måske nutiden endnu ikke har indhentet ham.