Annonce
Debat

Påskekronik om tilgivelse og skam: Stram Kristus op

Illustration: Gert Ejton

En mand ”har drukket i en måned og har endelig fået ødelagt alt”. Han kommer i min psykologpraksis, fordi den også har en kristen kasket. Årsagen til hans druk er, at kirkens nadver; altså syndernes forladelse ved og i Jesus Kristus, ”ikke virker” på ham. Hvordan dét kan være, giver jeg et bud på her med skam og tilgivelse som det centrale.

Dybfølt hvile for sjælen er dit eget ja til synderen og nej til dennes synd, som er Jesus Kristus’ ja til dig. Det betyder, at hvis du er dårlig til at tilgive dine medmennesker, bliver du selv dårlig til at modtage Jesus Kristus’ tilgivelse. Din modtageplads for nåden svinder, så Kristus ikke kan komme til. Den elendighed stopper dog ikke her.

Modsætningen til kristen tilgivelse er fordømmelse. Udskammende bortvisning, der skyldes en psyke, der ikke vil overlade dommen til Kristus. Men hos den fordømmende er prisen for det angst og skam og frygt for selv at blive bortvist. Det også selv om den pris typisk gemmer sig under psykiske dækformer såsom depression, vrede, had og diverse misbrug og overforbrug.

Et menneske, der fordømmer meget, frygter ofte selv for at blive afsløret i ikke at høre til. Hos manden her førte det til en skam så stor, at han efterhånden ikke engang kunne få sig selv til at møde op til nadveren.

Jesus Kristus' tilgivelse af synder; og her ikke mindst af fordømmelse, er beregnet til den, der vil det gode, men gør det onde. Som sådan er syndernes forladelse beregnet til, at der farer en udspekuleret og selvisk djævel i dig, som du ikke kan styre. Det gode ved dette, egentlig skammens kors, er så, at det også kan forstås som Jesus Kristus, der kalder: kom og find hvile for din fortvivlede og udmattede sjæl.

Ole Aagaard Olsen. Pressefoto

Som Guds nådeskald, som din skamfulde afmagt, betyder skamkorset ikke, at dine synder ikke længere er dit ansvar. Uden dette ansvar ville der ikke længere være noget, der hedder værdighed. Og dermed ikke længere noget, der hedder menneskelighed. Det vil sige ansvarlighed overfor det medfaldne medmenneske. Fremture i synd skal du nok aldeles ikke gøre.

Hvordan opnår du så, at din skam lader sig vaske væk igen med Jesus’ blod? Sådan at skammen ikke brænder sig fast i panden som hos manden, der prøver at vaske den væk med alkohol.

Det djævelske i dig kræver aktiv modstand. Det vil sige tilgivelse. Husk her på, at Jesus’, faktisk skamfulde, bortvisning på korset, jo skete som betaling for dine synder. Tilgiver du i taknemmelighed over det, vil du med tiden komme til at erkende, at synden, som du fordømmer i dit medmenneske, er din egen.


Kristen tilgivelse er aldrig godkendelse af det onde og kan sagtens være at holde sig væk fra onde mennesker. Men derfor kan du jo godt ønske Guds nåde for dem; altså selv stramme Kristus i dig op.


Her er en god måde at opbygge sin modtageplads for Jesus’ tilgivelse, den, at du tavst siger til bærerne af hverdagens små og store synder: ”Fortvivl ikke, for Jesus Kristus har allerede tilgivet dig”. Det gælder også dine egentlige fjender.

Dette tavse mantra forhindrer ikke, at du højt siger fra overfor det onde. Kristen tilgivelse er aldrig godkendelse af det onde og kan sagtens være at holde sig væk fra onde mennesker. Men derfor kan du jo godt ønske Guds nåde for dem; altså selv stramme Kristus i dig op. Kristeligt forstået er fjenden i den sidste ende en nådesgave.

P.S. Måske du ikke tror på Gud gennem Kristus og dermed på fortabelsens risiko i forhold til det evige individuelle liv. Men derfor gælder det med skam og tilgivelse for så vidt stadig. Når du fordømmer et medmenneske, kan din autonome og sociale psyko-biologi nemlig ikke mærke forskel på, om det er dig, der fordømmer? Eller, om det er dig selv, der bliver fordømt?

Du fordømmer og udskammer derfor også altid dig selv, når du fordømmer en anden. På den baggrund skyldes angst og skam, og deres dækformer, ofte manglende tilgivelse af et medmenneske. Ingen kan tilgive sig selv, så derfor er dybfølt hvile for sjælen nok svær at opnå, hvis du mangler at udstede nogle tilgivelser til nogle andre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Endelig sammen igen: Skål!

Annonce